0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Den glemte bastard

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mette Ragner
Foto: Mette Ragner

Henk van Woerden. Foto: Mette Ragner

Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Demitrios Tsafendas var hele livet igennem et menneske, mange forsøgte at undgå. Hans egne forældre og hele familie vendte ham ryggen. Det samme gjorde arbejdskammerater eller tilfældige bekendte på græske skibe eller spisesteder i fødebyen Lourenco Marques i Mozambique, i Sydafrika eller i Grækenland.

Han var besværlig og havde provokerende ideer, som han proklamerede højt og inderligt og derved opnåede det tvivlsomme privilegium at blive forfulgt af det hemmelige politi i Sydafrika og Portugal samt af FBI.

Han var også en kendt person på psykiatriske hospitaler i diverse hovedstæder, og alligevel kom denne mand til at spille en vigtig rolle i historien: 6. september 1966 myrdede han nemlig den sydafrikanske regeringschef Hendrik Verwoerd i parlamentsbygningen i Cape Town.

»Jeg husker dagen, som var det i går. Hele byen og især de unge sydede, og det hele var ved at koge over. Men det holdt ikke længe. Styret fortsatte, men alligevel kan man sammenligne begivenheden med mordet på præsident Kennedy i USA i 1963«.

»Det var et brud med fortiden, et tab af en form for uskyld, de hvide levede med. Alt kunne ske, og der var ingen længere til at forsvare apartheidstyret ud fra en bestemt ideologi. Den havde Verwoerd bygget op, og den døde med ham, selvom styret overlevede i 25 år«, siger den hollandske forfatter Henk van Woerden.

Han beskriver mordet og morderens historie i bogen 'En verden af glas', der er en blanding af fiktion og dokumentation. For selv om Demitrios Tsafendas' gerning fik stor betydning, har alle i Sydafrika haft travlt med at glemme ham.

For apartheid-regimet var han en sindsforvirret terrorist og »kommunist, som hurtigt blev gemt væk på fangeøen Robben Island, og i sine erindringer skriver ANCs leder og senere præsident, Nelson Mandela, at det drejede sig om 'en obskur hvid parlamentsbetjents handling«, og at ANC aldrig støttede politiske mord.

»Det kan man undre sig meget over, for ANC begik faktisk mange politiske mord. Sandheden er snarere, at Demitrios Tsafendas arbejdede på egen hånd og ikke var medlem af ANC. Dertil kommer, at han var 'farvet', altså hverken hvid eller sort, og den store farvede befolkning har aldrig været anerkendt. Og så må vi jo indrømme, at det nye Afrika har helte og martyrer nok«, siger Henk van Woerden.

Blandet psykose
Han gør selv meget ud af Demitrios Tsafendas status som 'farvet', for den kom til at bestemme den velbegavede, men psykisk svage mands liv.

Han blev født i 1918 i den daværende portugisiske koloni Mozambique af en græsk far og en afrikansk mor, men kom hurtigt til sin farmor i Alexandria, hvor han voksede op i den store græske koloni.

Derefter følger 40 års næsten uafbrudte rejser: fra Egypten til Grækenland, Tyrkiet, Portugal, Tyskland, Tyrkiet, England og USA, mens faderen og en ny kone har slået sig ned i Sydafrika.

Overalt lever han af tilfældige job, men klarer sig i kraft af sin begavelse og evne til at knytte kontakter - som han dog hurtigt bryder.

For Demitrios Tsafendas psyke får tidligt i dette omtumlede liv et knæk. Han er flere gange under psykiatrisk behandling for den slange, han mener har taget bolig i hans krop. »Blandet psykose«, skriver lægen på et hospital i Hamburg i 1955.

'Blandet' er nøgleordet til Demitrios Tsafendas' liv. For livet som et menneske, der hverken er hvid eller sort, bliver uudholdeligt. Meget tidligt vender han sig mod racisme og forskelsbehandling i alle dens former, og han udtrykker det højt og tydeligt.

»Det er for eksempel bemærkelsesværdigt, at han i 1964 bruger ordet en 'regnbuenation' om det ideelle land, han mener, Sydafrika kan blive. Måske havde han hørt begrebet i USA. Men det bliver først taget op af biskop Tutu i Sydafrika mange år senere, og i Mozambique taler han allerede i 1930erne om befrielse fra kolonistyret og indførelse af en styreform, som senere blev en realitet. Han havde præcise politiske ideer, selvom de tit var naive«, siger Henk van Woerden.

Apartheids ondskab
De var i hvert fald tilstrækkeligt kontroversielle til, at Demitrios Tsafendas regelmæssigt bliver udvist fra de lande, han besøger. Og Sydafrika siger nej tak til endnu en 'farvet' person, som i mellemtiden også er blevet kommunist og derfor ekstra farlig.

Han forsøger alligevel at komme ind i landet, hvor familien bor, og det lykkes endelig i 1963, hvor apartheid-regimet er på det højeste.

»Det er ondskaben og