Det politiske system i Danmark gik i koma 28. september 2000, da et flertal af vælgerne stemte nej til euroen. Bortset fra Venstre-formand Anders Fogh Rasmussens forslag om en klar afgrænsning af EUs og nationalstaternes opgaver har det siden været småt med politiske bidrag til debatten om EUs fremtid på trods af, at en stribe europæiske toppolitikere i de seneste uger har givet deres. Regeringen henviser til, at Udenrigsministeriet i disse dage er ved at lægge sidste hånd på en hvidbog om Danmark og EU. I mellemtiden har flere forskere allerede kastet deres bidrag på bordet i form af analyser af det eksisterende samarbejde og vurderinger af de udspil, som allerede ligger fra flere lande. Det gælder den tidligere EU-embedsmand Erik Holms bog med titlen 'The European Anarchy', der trods den engelske titel er udgivet på Handelshøjskolens Forlag. Lørdag udkommer seniorforsker Lykke Friis' bog med titlen 'Den europæiske byggeplads', ligesom tidsskriftet Politologiske Studier i marts udsendte et nummer helliget EU efter Nice-traktaten. Fælles for dem alle er en opfordring til politikerne om at komme i gang med debatten. Vi har nu flere år frem til næste regeringskonference i 2004 til at diskutere EUs fremtid - og Danmarks placering i EU. Den tid skal udnyttes, og flere af forskerne mener, at regeringskonferencen i 2004 oven i købet kan munde ud i en helt ny traktat - og ikke kun i en revision af den netop underskrevne Nicetraktat. Nationale interesser Erik Holm, der ud over flere år som topembedsmand i EU også har været konsulent i europæiske anliggender i Statsministeriet og som nu bidrager jævnligt til EU-debatten med kronikker i blandt andet Politiken, oplever også et pres for at få 'det europæiske anarki', som han taler om, til at falde på plads i et ordnet system. »Men der mangler hele tiden et bud på endemålet i udspillene fra politikerne. Vi hører ikke meget om, hvilke nye rettigheder borgerne skal have, og uden det bliver det svært at skabe et folkeligt engagement og en folkelig forståelse for hele projektet«, mener Erik Holm. Han vurderer også, at udgangspunktet for debatterne om en ny europæisk forfatning er dårligt, for i praksis har EU-landenes politikere ikke været i stand til at løfte de opgaver, som har rejst sig i Europa siden Berlinmurens fald i 1989. »De hænger for eksempel håbløst fast i deres egne nationale interesser og forudsætninger. Efter hvert EU-møde går de ud og fortæller, hvordan de har forsvaret nationale interesser, og flere af oplæggene til EUs fremtid er reelt også forstørrede versioner af deres egen virkelighed. Forbundskansler Gerhard Schröder foreslår for eksempel en udvidet version af den tyske forbundsstat, og vi ville også foreslå et Danmark i udvidet målestok. Men sådan kan man ikke gøre«, siger han. Spildte muligheder Erik Holm har også knubbede ord om europæernes evne til at varetage sikkerheden på kontinentet. »Nu forbereder man ganske vist en europæisk sikkerhedspolitik. Men reelt får amerikanerne kontrol over den, og man definerer heller ikke de reelle behov. Konflikterne på Balkan viser, at der i den slags konflikter ikke er behov for missiler affyret fra fem kilometers højde og andre high tech-våben. De ramte jo ikke en gang målene. Derimod er der behov for en sikkerhedsstyrke med kampvogne og pansrede køretøjer, som kan håndtere en konflikt, inden den eksploderer. Og politifolk og et civilt apparat til at opretholde orden, mens konflikten bliver nedtrappet og de politiske løsninger fundet«, siger han. Den opgave har europæerne været ude af stand til at løse i 1990erne, hvor udfordringen var der. Han er heller ikke optimistisk, når det handler om udvidelsen af EU. »Her stiller vi krav til stort set uforberedte lande om, at de på få år skal tilslutte sig hele EUs lov- og regelsæt på titusindvis af sider. Det vil være umuligt, og vi hører fra forskellige EU-lande allerede nu advarsler om, at de nye ikke skal med i hele landbrugs- og strukturpolitikken, at arbejdskraftens fri bevægelighed er et problem og at de ikke kan håndtere den indre sikkerhed. Så hvis de - meget forsinket - kommer med bliver det som tredjerangs medlemmer. Og hvad vil deres befolkninger så sige til det«, spørger Erik Holm, som allerede nu taler om en forspildt chance for Europa. Et af problemerne er - og det er et grundlæggende tema i hans bog - at EU-lederne aldrig har formået at hæve sig op over tekniske diskussioner og beslutninger om landbrug, indre marked og komplicerede regelsæt og derfra komme over i, hvad han betegner som 'High Politics'. Den handler om sikkerhed, borgerrettigheder, europæisk identitet over for USA og globaliseringen, men manglen på effektive politiske beslutningsorganer i EU har gjort det umuligt at tage dette skridt, mener Erik Holm. Trods de mange nye udspil om EUs fremtid tror han ikke, det bliver bedre. Han ser løsningen i en konstruktion, hvor en fælles autoritativ magt, udøvet af regeringscheferne i Det Europæiske Råd, kan tage beslutninger om fælles, store og afgørende sager, mens nationalstaterne varetager opgaver tæt på borgerne. For nationalstaten er langtfra død, og den har fortsat en rolle, mener den tidligere internationale topfunktionær.