»Det politiske er ikke et plot i min historie, det er et sted. Jerusalem er et politisk sted. Jerusalem er byen for øjeblikkelig omvendelse«, fortæller den 31-årige jødiske forfatter Nathan Englander, der er vokset op i et lukket ortodokst jødisk samfund på Long Island i New York, men nu bor i Jerusalem. En af historierne i Englanders novellesamling 'For the Relief of Unbearable Urges' (Til lindring af ulidelige lyster) handler om en forretningsmand der under en taxitur forvandler sig til ortodoks jøde. Englander selv brød med jødedommen som 19-årig, han rev sig løs af familiens bånd og flyttede til Iowa for at gå på forfatterskole. Hvis man i dag spørger om han tror på Gud, lyder svaret: »Det afhænger af den enkelte historie - det er ikke et spørgsmål der ellers optager mig«. For en lille fremmødt skare i den intime boghandel Tronsmo i Oslo centrum læser Englander kortprosastykket »Clearing God's Name« om mennesket der i Paradisets Have vender ryggen til Gud. Han læser rytmisk, nærmest syngende med emfatisk tryk på det sidste ord i hver sætning. Nathan Englander tror frem for alt på litteraturen, og med sin debut 'For the Relief of Unbearable Urges' (1999) der er solgt til ti lande, er han allerede blevet indskrevet i den jødisk-amerikanske tradition i forlængelse af forfattere som Isaac Bashevis Singer, Saul Bellow og Philip Roth. »Litteraturen reddede mit liv. Litteraturen kan helbrede dig, ligesom slangeolie kan helbrede cancer eller virke mod hårtab«, siger Englander med et drillende glimt i sine livfulde brune øjne. Han er på samme tid nærværende og et helt andet sted henne. Slog vejrmøller på vej til Auschwitz »Jeg forblev religiøs i mange år uden at være det af hjertet. Historien 'The Gilgul of Park Avenue' - om forretningsmanden der bliver jøde - er udtryk for, at jeg er meget optaget af de forandringer, der sker med mennesker. Vi tager hele tiden store beslutninger, der kan redde vores liv - f.eks. om at besøge en ven eller blive hjemme. Det presser jeg sammen i én historie«. Nathan Englander henter sit litterære råstof fra de historier som rabbinerne fortalte ham under hans opvækst i miljøet omkring 86th Street. Historier han som dreng troede stod i Bibelen, men som han langt senere finder ud af for 90 procents vedkommende er historier der blot er baseret på bibelfortællinger. Englander benytter sig i 'For the Relief of Unbearable Urges' af en lignende teknik: de ni noveller i bogen handler om jødernes nære historie fra Stalins Rusland til dagens New York, men alle er de farvet af forfatterens fatalistiske humor - f.eks. holocaust-fablen 'The Tumblers' (Akrobaterne) om en gruppe polske jøder der træner vejrmøller og saltomortaler i et tog på vej til en udryddelseslejr. »Jeg ville skrive en historie om hvordan vi bliver opdraget og undervist i holocaust. Samfundet sætter meget snævre rammer for hvad vi kan forestille os. Du læser ikke én historie om holocaust hvor der ikke er togskinner der fører ind i en udryddelseslejr, når den er skrevet af en forfatter der ikke har oplevet det. Med 'The Tumblers' har jeg skrevet en historie som jeg har forestillet mig, og som kun findes inde i mit hoved«.