Den 21. september 1986 satte pastor Søren Krarup en annonce i Jyllands- Posten under overskriften: »Nej, ikke en krone«. Det var en klar opfordring til boykot af Dansk Flygtningehjælps indsamling 'Flygtning 86', og så var balladen i gang. B.T. skrev i en leder, at pastoren var »på korstog mod flygtninge«. Men tonen var hårdest i Ekstra Bladet, som skrev en leder med overskriften »Brækfornemmelser« og siden konsekvent kaldte Søren Krarup 'Sorte Søren'. Bladet viste ham i karikaturtegninger i selskab med Ku Klux Klan-folk. På dagbladet Informations spalter var udfaldene mod Søren Krarup lige så hysteriske som præstens tone mod flygtningene, og Jyllands-Posten stod også af. I begyndelsen af 1988 ophørte pastor Krarups status som stjerne blandt bladets faste meningsmaskiner, og den daværende chefredaktør Asger Nørgaard Larsens nøjedes med at give ham adgang til spalterne »på lige vilkår med andre meningsskribenter«. Det sagde Søren Krarup nej tak til, men fortsatte sin skribentvirksomhed andre steder, blandt andet i tidsskriftet 'Tidehverv'. Det var hans basis, mens han andre steder tordnede videre: »Er København en dansk by om 50 år? Kan danskerne fortsætte med at være et folk, når sprog, historie og religion ikke længere er fælles?Er det en skæbne som Libanons, der venter os - hærget af krige mellem uforenelige minoritetsgrupper«, spurgte han i et typisk indlæg. Få år efter inviterede Ekstra Bladets chefredaktion præsten fra Seem til at blive kommentator i bladet, selvom chefredaktør Sven Ove Gade i anmeldelse af en af Krarups bøger havde givet denne karakteristisk af ham: »Søren Krarup er autoritær helt ind i sjælen og vil genskabe fortiden uden medfølelse for det lidende menneske«. Det var i september 1988. I april 1992 roste Søren Krarup Ekstra Bladet i en artikel i 'Tidehverv', og under Ekstra Bladets kampagne 'De fremmede' i 1997 kaldte præsten bladets ledelse for »Mænd af mod«. For på kun få år ændrede det politiske landskab i Danmark karakter. Udlændingepolitikken og det nationale spørgsmål kom øverst på dagsordenen, og de store partier og dele af pressen fulgte med. Forfatteren Rune Engelbreth Larsen, der ud over at være cand.-mag. i idehistorie er redaktør af det venstreorienterede tidsskrift 'Faklen', beskriver i de indledende afsnit af sin nye bog med titlen 'Det nye højre i Danmark', der udkommer i dag på forlaget Tiderne Skifter, hele denne udvikling. »Den er nemlig en god illustration af Søren Krarups sejr i diskussionen om flygtninge og indvandrere. Han forstod bedre end andre at udnytte den usikkerhed, som indvandringen og ankomsten af flygtninge i langt større tal end tidligere pludselig skabte i dele af befolkningen. Og som jeg sagtens kan forstå, for befolkningens sammensætning ændrede sig stærkt i løbet af bare tre årtier«, siger Rune Engelbreth Larsen, der i bogen ikke lægger skjul på, at hans holdninger er diametralt modsat Søren Krarups. Opgør med fordomme Rune Engelbreth Larsen er især kendt som redaktør af 'Faklen' og samarbejdet med forfatteren Erwin Neutzski-Wulff, som han brød med i 1999 efter et voldsomt opgør, som blev fulgt på tæt hold i medierne. Neutzski-Wulff sagde samtidig farvel til 'Faklen', der med et oplag på 3.000 eksemplarer præsenterer sig selv på forsiden som »et tidsskrift for humanister, relativister og erken-delsesterrorister«. Det lyder hidsigt, men det nyeste nummer er relativt fremkommeligt med blandt andet et fiktivt interview med indenrigsminister Karen Jespersen (S). Det er bygget op i form af citater fra Karen Jespersens artikler i bladet 'Politisk Revy' i midten af halvfjerdserne, hvor den fundamentalistiske marxist Karen Jespersen hyldede de arbejdsløses »ret til dovenskab« og gik ind for »røde undtagelser fra demokratiet«. Ny lyder der andre toner fra indenrigsministeren, og 'Faklens' redaktør lægger ikke skjul på, at han også i udlændingespørgsmålet står i det modsatte hjørne af Karen Jespersen, og i det hele taget er bogen præget af markante holdninger. Alligevel holder Rune Engelbreth Larsen sig i bogen fra de nærmest rituelle fordømmelser af Søren Krarup, Dansk Folkeparti og andre dele af 'det nye højre', som ofte præger venstrefløjens og visse 'humanisters' tilgang til emnet, og han gør også op med en del fordomme på venstrefløjen eller i humanistlejren. Ikke racister For eksempel afviser han kategorisk, at Søren Krarups eller Dansk Folkepartis holdninger er præget af racisme. »Der er intet racistisk endsige nazistisk i Dansk Folkeparti eller kredsen omkring 'Tidehverv', og man giver dem en masse gratis points ved at hævde det. De har ikke en raceteoretisk opfattelse, så de er oprigtige, når de tager afstand fra racistiske holdninger«, mener Rune Engelbrecht Larsen. Han mener derimod, at de støtter princippet om etnisk diskrimination. De vil selvfølgelig ikke gennemføre den med bajonetter eller ved at smide folk ud fra flyvere, som en af deres repræsentanter kom til at sige. Men de arbejder målbevidst for at vende tilbage til et Danmark, som vi kendte det for 30 år siden, hvor vi stort set kun var danskere, og deres mål er at sende flygtninge og indvandrere tilbage, hvor de kommer fra, vurderer han. Men både Søren Krarup og Dansk Folkeparti forsøger at lægge klar afstand til først og fremmest nazister, men også de kredse, som flirter med racisme og nynazisme. Ud over den ideologiske afvisning er der også tale om en klog politisk strategi, for disse smågrupper er i modsætning til for eksempel Dansk Folkeparti helt uden opbakning. Nazismen som skræmmebillede Da organisationen Dansk Forums studentergruppe, DFS, i 1999 stillede op ved konsistorievalget på Københavns Universitet, fik de således kun 88 stemmer ud af 8.859 afgivne. Dansk Forum dyrker danskheden og taler om »danskernes historiske arveret« til Danmark, men denne arveret trues »af et amerikaniseret, multikulturelt samfund, hvor etniske grupper egoistisk rager til sig af statens begrænsede midler«, som det hedder i foreningens program. Her ser man også en anden af det yderste højres fobier, nemlig amerikaniseringen, der også truer den tusindårige, homogene danske nationalstat. Men Dansk Folkeparti kan bruge det nazistiske spøgelse, mener Rune Engelbreth Larsen. »For eksempel har partiets pressechef Søren Espersen ved flere lejligheder fremhævet, at netop Dansk Folkeparti er et effektivt bolværk mod nazismen. Så ved at tage afstand fra nazismen og ved at udrense medlemmer af Dansk Forum fra Dansk Folkeparti fremstår partiet som et moderat parti«. Danskheden Netop nostalgien efter et rent dansk samfund båret af fædrelandskærlighed og kristne-lutheranske grundholdninger og værdier er det bærende i hele Søren Krarups og 'Tidehvervs' ideologi, understreger Rune Engelbrecht Larsen. Det er holdninger, som går tilbage til 1800-tallet, ligesom det yderste højre i andre europæiske lande som for eksempel Frankrig og Belgien også bygger på traditionel, nationalistisk og kristen tænkning. Men dette nationale glansbillede var i opløsning, allerede inden indvandringen for alvor satte ind, og Rune Engelbrecht Larsen mener, at modstanderne af det multikulturelle samfund, blandt dem indenrigsminister Karen Jespersen (S), har tabt slaget. »Vores kultur har altid været påvirket udefra, og ofte er denne udvikling sket i ryk. Dansk kultur i 1960erne lignede heller ikke dansk kultur 40 år tidligere, så deres stillestående billede af Danmark og dansk kultur holder ikke«, mener han. Hård retorik Men en af forklaringerne på 'det nye højres' succes er netop, at det gør sig til en garant for disse værdier. Dansk Folkeparti peger uafladeligt på, at de gamle borgerlige partier som Venstre og de konservative samt Socialdemokratiet har svigtet på dette område. Og det giver genklang, mener Rune Engelbrecht Larsen. »Selvfølgelig skal vi vænne os til, at gadebilledet i visse kvarterer lige pludselig bliver anderledes, at vi hører fremmede sprog, ser mennesker med slør - og det kan give problemer. Men de er til at løse. Søren Krarup, Dansk Folkeparti, Den Danske Forening og andre forsøger derimod at forværre problemerne og hele tiden fremmane fjendebilleder«, siger Rune Engelbreth Larsen. Ifølge ham bruger 'det nye højre' en helt speciel retorik ved for eksempel at sammenligne Danmark med et besat land eller ved at tale om flygtninge og indvandrere som en 5. kolonne, som blot venter på at slå til mod os. For om nogle år vil de være mange. »De yngler som rotter«, som det jo hedder i artiklerne i det nye højres blade og pjecer. Han viser i bogen, hvordan der på ti år er skruet voldsomt op for denne retorik, som han betegner som helt grotesk. »Mogens Glistrups påstand om, at en muslim i Danmark kan dræbe 17 danskere med en krumsabel, er selvfølgelig helt ude på overdrevet. Men det virker også komisk, når Den Danske Forenings blad 'Danskeren' skriver om faren for muslimsk infiltration, når vi samtidig ved, at netop Den Danske Forening har mange politifolk blandt medlemmerne«, lyder det fra Rune Engelbreth Larsen, som i bogen også giver eksempler på samarbejde mellem disse yderligtgående kredse og Politiets Efterretningstjeneste, PET. Skaber problemer Ikke desto mindre er omkring ti procent af danskerne rede til at stemme på Dansk Folkeparti, og Rune Engelbreth Larsen viser i et meget polemisk kapitel - som i omskrevet form stod i Politikens kronik lørdag - hvorledes den krarupske tænkning også påvirker Socialdemokratiet, som han derfor gør til en del af 'det nye højre'. »De slår for eksempel meget på, at indvandrere og flygtninge ikke arbejder nok. Men hvem har skylden? Når man ser i OECDs statistikker viser det sig, at arbejdsløsheden blandt indvandrere og flygtninge er meget højere i Danmark end i andre vestlige lande«, siger han og peger på, at man bevidst har holdt dem ude af arbejdsmarkedet. Men hvad med den høje kriminalitet blandt unge indvandrere, som bliver et tema i den kommende valgkamp? Her advarer Rune Engelbreth Larsen mod blot at se på tallene. For de er renset for sociale indikatorer og tager derfor ikke højde for, at fattige mennesker - og unge - altid er langt mere kriminelle end velstillede. Og indvandrere og flygtninge i Danmark er fattige, også selvom de er så heldige at eje en af 'ukrudtsbutikkerne', som en artikel i bladet 'Danskeren' i 1996 kaldte indvandrerbutikkerne. »Det mest alvorlige er, at Socialdemokratiet med dets udlændingepolitik har flyttet hegnspæle i diskriminerende retning i en sådan grad, at en kommende borgerlig regering kan gå længere, uden at det vil virke påfaldende. Og det vil de gøre, for Venstre og de konservative deler i vid udstrækning holdninger med Dansk Folkeparti«, mener Rune Engelbreth Larsen.