0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Digter uden filter

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Sune Hoffmeyer Andersen. Foto: Finn Frandsen

Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

En kongelig åbenbaring, en poetisk åreladning, en vits over 58 sider. Ja, hvad skal man kalde det, når en ung mand - vi kan jo kalde ham Sune - skriver en digtsamling på fire timer, mens han ser fjernsyn.

Og nu bliver den oven i købet udgivet. Som ordene stod der, uredigerede, efter fire timer foran Sunes fjernsyn. En digtsamling, som oven i købet drister sig til at skrive oven på prins Henriks digtsamling 'Cantabile'.

Samme indpakning, samme titler på digtene, om end Sune selvfølgelig ikke - som prinsen - kunne få dronning Margrethe til at illustrere sin debutbog 'Cantabile 2 - Hævnen'. Sune måtte nøjes med sin mor.

Sune hedder også Hoffmeyer Andersen og er 24 år. Han laver ingenting, siger han. Altså ikke ud over at skrive og studere tv, og egentlig kunne han godt tænke sig sit eget tv-program.

Ikke Millionær-Kær eller Thomas- Robinson eller sådan noget. Mere i retning af det svenske radioprogram 'Frank', hvor det mere handler om værten selv, Markus Birro, og digtning og den slags.

Sådan har perspektivet for hans liv naturligvis ikke altid været. Engang havde han ambitioner på køkkenfronten, og det var sådan han mødte sin nuværende forlægger Solveig Egebjerg, som faktisk kun er blevet forlægger for at udgive Sunes bog.

Ahors hedder forlaget, som har Istedgade og Halmtorvet som nærmeste naboer i en af de små gader bag Hovedbanegården i København.

På vej til Finland
De to, Sune og Solveig, mødte hinanden på Finlandsbåden på vej mod Helsinki - of all places. Solveig, som også skriver selv, sad og skriblede på en serviet, og da det brugte service nåede køkkenet, røg servietten med ud, og hvem læste den og fandt ordene interessante?

Jaja, selvfølgelig Sune, der ville se, hvem der havde skrevet de interessante ord. Siden har han vist Solveig, hvad han selv skriver.

Næh, de er bestemt ikke kærester, forsikrer Solveig. Det er ikke derfor, hun risikerer sine egne penge på at udgive en andens digte.

Hun kan bare godt lide Sune Hoffmeyer Andersens projekt, som hun godt vil gå med til, at man kan kalde konceptkunst. Hvis folk studser lidt over, at hun agerer forlægger for en helt ukendt, kan hun godt forstå det, men selv går hun ikke voldsomt op i det.

»Vi har trykt 300 eksemplarer, så det er ret overkommeligt«, siger hun. Jo, men selv professionelle forlag siger, at økonomien i debutdigte er håbløs?



»Det er okay. Jeg havde lidt penge til det, og det ville jeg gerne«. En slags filantropisk virksomhed?



»Det kan du godt kalde det, siger Solveig Egebjerg, som selv er bachelor i pædagogik fra RUC, men det blev lidt for tørt for hende, så hun tog kurser på Center for Kreativitet og Teater. Hun går også på skrivekursus på en daghøjskole, for hun vil arbejde med noget kreativt. Det er der ellers sjældent penge i?



»Penge interesserer mig ikke. De kommer, hvis man laver det rigtige. Det er i hvert fald min erfaring. Det plejer altid at løbe rundt på en eller anden måde«, siger Solveig og griner. Hun lover at skaffe kontakt til digteren selv, og snart bliver det muligt at spørge ham, hvad projektet med digtsamlingen egentlig er.

»Hvad mener du?«, genspørger Sune. Det er ikke normalt, at folk skriver en digtsamling på fire timer

.

»Nej, det var heller ikke planlagt. Det skete bare. Jeg havde læst prins Henriks bog, som jeg havde svært ved at slippe. Jeg skrev, mens jeg drak kaffe og så fjernsyn, og da jeg var færdig, var der gået fire timer. Jeg havde ikke forestillet mig, at det skulle udgives, men jeg viste det til Solveig, som gerne ville udgive det«.

»Jeg synes selv, det er fedt, at det er skrevet uden filter og uden redigering, og det er bedre end noget af det andet, jeg har skrevet i og med, at jeg ikke har tænkt så meget over det, opstyltet det og sat det i rammer og den slags ting«.

Svar til HKH Henrik
Bogen er et svar til prins Henrik. Har du sendt den til ham?

»Ja, men jeg har ikke hørt noget. Jeg vil gerne høre noget, men det er positivt ment. Det er ikke en finger til ham. Det var hans bog, der gav mig inspirationen«. Hvad var det, der tændte dig i hans bog - der er mere sex i hans bog, end der er i din«.



»Ja, men nu tog det måske også lidt længere end fire timer at skrive hans. Hvis jeg havde haft otte timer, kunne jeg nok have nået noget mere«.

Tror du ikke, folk bare vil se bogen som et stunt?

»Måske, og så må de gøre det. Jeg havde ikke udgivet den, hvis jeg ikke havde stået 100 pct. inde for den«. »Er det en vits, når du siger, du gerne vil være tv-vært«.



»Nej, sådan er jeg ikke. Jeg tror ikke, jeg ville lave et quiz-show eller 'Fangerne på fortet'. Det ville være svært at få mit forfatterskab ind i det. Hellere et program, som jeg selv kunne være med til at udvikle. Ikke et egentligt litteraturprogram, men mere et sted, hvor du kunne møde poesi på en anden måde«.

»Måske et program om mig selv, og hvor alt ikke var rigtigt, men en semikonstrueret virkelighed, der handlede om mit univers. Selvfølgelig med en vis distance, men også hvor det kunne komme til at berøre mig. Det er mere mediet end værtsrollen, jeg tænker på«.