0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Gallermatias

Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Et par hundrede mennesker trænges på stolerækkerne og bag dem i den gamle byrådssal i den nordfranske by Rennes. En halv snes tv-kameraer er i gang, og projektørerne hviler på panelets naturlige midtpunkt, en høj, blond herre, diskret velklædt og med mere hår end de fleste 73-årige, venlige øjne og en velmoduleret, lind talestrøm. Kulturminister? Fransk litteraturs nobelpriskandidat? Enten diplomat eller intellektuel, i hvert fald?

Nej, manden er tegner. Men han er også konge, ja, rent ud sagt: Majestix. Både i tegneseriernes og virkelighedens Frankrig.

Tegneren Albert Uderzo, der fylder 74 i slutningen af april, er for det første Mr. Asterix himself , efter at seriens forfatter, René Goscinny, døde allerede i 1977. Men i Frankrig er han desuden selve Monsieur B.D., inkarnationen af les Bandes Dessinnées, den 9. kunstart, som den i ramme alvor kaldes i et land, hvor skiftende kulturministre kappes om at bade sig i serietegnernes stråleglans ved den årlige nationale tegneseriefestival. Men hvad lavede Uderzo i Rennes' museums- og byrådsbygning for en måned siden?

»Når Asterix og de gæve gallere bor i Bretagne, hænger det sammen med, at jeg selv som teenager boede dér, hvor min storebror var gået 'under jorden' som modstandsmand under den tyske besættelse. Og bind 31 af historien foregår delvis i Rennes, eller Condate, som byen på grænsen mellem Bretagne og det øvrige Frankrig hed ifølge romerne omkring år 50 f.Kr.«, fortæller Uderzo.

Den lange saga om de franskes svar på David mod Goliath, Robin Hood mod Sheriffen og Gøngehøvdingen mod Svenskekongen - beretningen om de gæve galliske frihedskæmpere mod Cæsars romerske overherredømme - er nået til bind 31. Og dét var én af anledningerne til bemeldte 'sammen-Rennes' af verdenspresse i februar. Med gøgl og ballade og gallerfest på byens rådhusplads skulle begivenheden understrege, at den lille og vågne er blevet voksen:

Milliardforretningen
Album nr. 31 markerer nemlig samtidig 40-års jubilæet for udgivelsen af det første bind i serien. Hvad der 1961 begyndte med et yderst beskedent fransk salg på 6.000 eksemplarer af 'Asterix og hans gæve gallere', er i mellemtiden vokset til en milliardforretning af underholdning.

Foruden den ægte serievare rækker det fra tegnefilmene, realfilm og forlystelsesparken uden for Paris til en flodbølge af merchandising med galliske bordlamper og papirkurve, t-shirts, armbåndsure, pyjamasser og hvad som helst. Alt i alt et kommercielt og vulgærpatriotisk udtræk, der nok kunne kalde på samme ironiske holdning, som serien selv bruger til at punktere romersk storhedsvanvid af enhver art.

Uderzo er dermed også mangemillionær, men fra tegneserieverdenens berømteste rigmand i Andeby véd vi jo, at formue fører bekymringer med sig. De 24 bind af serien, der blev til før Goscinnys død, måtte familiefirmaet Albert-René - tegnerens og forfatterens fornavne - i årevis strides med det oprindelige forlag Dargaud om retten til.

Først i slutningen af 1990erne generobrede familierne - især aktivt repræsenteret ved døtrene Anne Goscinny og Sylvie Uderzo - ophavsretten til hele sagaen, og bl.a. dét er baggrund for, at vi nu også på dansk kan få en samlet udgave af alle 31 bind i rette rækkefølge.

Rette seriekronologi er selvfølgelig ikke nogen sikkerhed for historisk korrekthed. Hos Asterix finder vi stadig de romerske soldater fra Cæsars 'Gallerkrige' ca. 50 f.Kr. blandet med nordiske vikinger anno Gorm den Gamle, og indianere fra den amerikanske borgerkrigs tid udfolder sig gladelig i samme ramme som mellemøstlige vismænd fra 1.001 Nat's dage.

Den historiske nonchalance passer kun så meget desto bedre til seri-ens politiske ukorrekthed, der ernærer sig på nationalfordomme mod briter, korsikanere, spaniere, belgiere, schweizere, vikinger samt ikke mindst gotere som de herrer Sextur, Sutur og Kukur. Altsammen frugten af et samarbejde mellem den lille iltre Goscinny og den store rolige Uderzo - et makkerpar, der minder om nogen ...

»Goscinny og jeg supplerede ikke bare hinanden godt, der eksisterede en slags osmose mellem os«, forklarer Uderzo.

»Han vidste, hvordan jeg ville reagere, og jeg vidste, hvordan han fortolkede det ene og det andet. Uden sådan en osmose kan den slags arbejdsfællesskaber ikke fungere, tror jeg, og vi kender jo - uden at nævne navne - fra tegneseriernes historie til makkerpar, som fungerede meget ringere. Han og jeg arbejdede videre på hinandens ideer, og Goscinny havde meget nemt ved sprog. Foruden et korrekt fransk beherskede han et glimrende engelsk og spansk. Jeg har set ham blive interviewet af en engelsk og en spansk journalist og svare dem skiftevis på hver sit sprog«.

Tegneserieopera
Samme sproglige ekvilibrisme plager ikke tegneren selv. Trods sit efternavn forstår Uderzo kun lidt italiensk og holder sig ellers til det franske. Det samme gælder størstedelen af firmaets stab i Rennes, så henvendelser på engelsk udløser stort set samme reaktion som hos Obelix. En pegefinger mod panden og et ansigtsudtryk, der siger så meget som: »De er skøre, de udlændinge!«.

Det ny bind i historien udkommer i Danmark på torsdag den 15. marts, Julius Cæsars dødsdag, men det er omgivet af stor hemmelighedsfuldhed - samtidig med den omfattende forreklame. Om fortællingen véd vi foreløbig kun, at Asterix' fødselsdag spiller en rolle, og at vi møder Asterix' mor for første gang. Forlagets medarbejdere og oversætteren har måttet underskrive højtidelige tavshedsløfter vedrørende indholdet.

»Krukkeri!«, kommenterer den danske oversætter Per Då. Men ikke desto mindre buser Uderzo selv lige ud med den tophemmelige titel midt under pressemødet i Rennes: 'Asterix og Latraviata'.

Om dét har noget med operakomponisten Verdis 100-års dag at gøre, får vi først at vide på torsdag. Men i hvert fald lader det til, at den lange saga om de gæve gallere endnu en gang bekræfter amerikanernes indsigt i kunstens verden: The show ain't over, 'till the fat lady sings!

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere