Med Nikolaj i Pornoland

Lyt til artiklen

En ung pakistaner kom i slutningen af 1980erne til Oslo. Han havde aldrig tidligere været uden for Pakistan, og nu stod han og så sig omkring i den fremmede, sommerhede hovedstad. Uanset hvorhen han rettede blikket, faldt det på næsten nøgne kroppe. Overalt fremviste kvinder bare arme og skuldre, blottede maveskind, udslået hår og lange, solbrune ben. Manden troede, han var havnet i verdens største bordel. Den 36-årige norske forfatter Nikolaj Frobenius kan stadig huske, hvordan pakistanerens oplevelse af mødet med et vestligt land blev beskrevet i en norsk avis, og artiklen plantede det første frø til det, der nu er blevet til forfatterens anden roman. Den har titlen 'Den generte pornograf', og det er en roman, som handler om, hvordan billedstrømmen er eksploderet i den vestlige verden - hvordan der ifølge Frobenius er kommet porno på alle kanaler. »Dengang syntes jeg, at mandens oplevelse kunne være et interessant udgangspunkt for at se på, hvor stor rolle seksualiteten egentlig spiller i vores kultur - og siden da er det jo kun blevet værre«, siger Nikolaj Frobenius. I 'Den generte pornograf' lader han den 12-årige dreng Simon være 'den fremmede', der kommer til en anden kultur. Drengen og hans ungdomskærlighed Sara overværer et brutalt mord på en kvinde under pornografiske optagelser, og Simon drager til landet P, hvor den morderiske fotograf stammer fra. Simon vil som hævn stikke øjnene ud på manden med en syl. I landet P møder Simon en meget anderledes kultur, hvor al visuel kommunikation foregår gennem porno. Ikke den hårde slags, men blød porno. En strøm af billeder af nøgne kroppe og blottede kønsorganer, som til gengæld dukker op overalt. Indbyggerne i P kan få det regelmæssige fix porno uanset, hvor de befinder sig. Selv i virtual reality, og flere anmeldere har da også set 'Den generte pornograf' som en slags fremtidsroman, men sådan opfatter Frobenius den ikke selv. »Jeg ser den selv som en slags 'utrolig realisme', hvor jeg tager elementer fra samtiden og forstørrer dem«, siger Nikolaj Frobenius. Slørede grænser En norsk anmelder har i anmeldelsen af bogen kaldt ham en politisk forfatter, men sådan ser han ikke sig selv. Han foretrækker at kalde sig en samfundskritisk forfatter, og han er stærkt kritisk over for, hvordan udviklingen er gået, siden han selv var teenager. »Da jeg selv voksede op med mine frigjorte 70er-forældre, var det sådan, at seksualiteten var en vigtig mekanisme til den personlige frigørelse fra forældre og skole, og sådan har det også været indtil for omkring ti år siden. Dengang befandt der sig et slør mellem den unge og den seksualiserede verden, men det findes ikke i dag. Der er sket en udviskning af grænserne i forhold til for 10-20 år siden. Hvis man ser billeder i enkeltscener, kan det være svært at se forskel på, hvornår der er tale om tv, om film, om reklame eller om porno«, siger Nikolaj Frobenius. Han mener, at den personlige frigørelse via seksualiteten i dag er nærmest umuliggjort, fordi den bløde porno hele tiden trænger sig på. Han er næsten fristet til at tale den hårde pornos sag, fordi den i det mindste ville få folk til at gøre oprør, hvis den bredte sig overalt, hvorimod gammel som ung tilsyneladende accepterer at få den bløde, æstetiske porno klistret på nethinden konstant og fra alle vinkler og medier. »Jeg føler ikke, jeg med min roman gør oprør mod mine frigjorte forældres holdninger, men de kulturradikales tro på det ligestillede og humane i seksualiteten har jo også åbnet dørene for en massiv udnyttelse. Der er noget naivt og sødt ved de kulturradikales holdning om, at erotikken er en frigørende kraft og noget, som er godt, sundt og naturligt, men i dag kan vi jo se, at denne åbning er endt i det, de kulturradikale ikke ønskede, nemlig den rene kommercialisme«. »Det er jo vanskeligt at se, hvad der skulle være frigørende eller radikalt ved at skrive en erotisk roman i dag. Hvis man kritiserer de kulturradikale for deres syn på seksualiteten, bliver man beskyldt for at være puritaner, og det er overhovedet ikke der, jeg er, men i dag ved vi, at der findes både konstruktive og destruktive kræfter i seksualiteten«, siger Nikolaj Frobenius. 'Den generte pornograf' har delt anmelderne i både Norge og Danmark. Nogle har set den som et flot og kritisk indlæg om samtidsudviklingen, men Politikens anmelder, Bettina Heltberg, var blandt de skeptiske kritikere. Efter hendes mening kunne Frobenius lige så godt have skrevet et essay for at aflevere sit budskab, men det er forfatteren, ikke overraskende, helt uenig i. »Det er en reflekterende roman, men kærlighedshistorien i romanen må opleves gennem Simons sprog, og jeg ville aldrig kunne få forholdet mellem kærlighed og pornografi frem i en rent realistisk form«, siger Frobenius. Eneste tabu Forholdet mellem kærligheden og pornografien er for ham helt afgørende, eftersom netop kærligheden er det eneste tabu, der eksisterer inden for pornografien. Med sin roman vil han have læserne til at reflektere over, hvordan verden har ændret sig de seneste år, uden at vi rigtig har lagt mærke til det. At vi hele tiden ser nøgne kroppe udsende seksuelle signaler, uanset om vi tænder for fjernsynet eller møder H&Ms Claudia Schiffer som afklædt undertøjsmodel på plakater ved storbyens busstoppesteder. »Jeg tror jo ikke, jeg kan forandre samfundet, men det er vigtigt ikke kun at se på seksualiteten som en frihed, men også som en undertrykkende mekanisme. Litteraturens mulighed er at pege på udviklingstræk i samfundet, uden at den nødvendigvis kan pege på en løsning«, siger Frobenius. Den norske forfatter tror, der på et tidspunkt kommer en modreaktion fra den unge generation. At de unge piger og drenge på ny vil tilkæmpe sig det slør, som tidligere har befundet sig mellem pubertetsbørnene og den spirende, kriblende og fascinerende seksualitet - og måske er de første tegn på en reaktion allerede på vej. »Når min niårige datter og jeg ser fjernsyn sammen, og de begynder at kysse i film eller reklamer, gemmer hun hovedet under et tæppe. Hun ser det vel som et visuelt overgreb og forsøger at holde det seksuelle på afstand«, mener Nikolaj Frobenius. Og han gør ikke noget for at forhindre den generte pige i det.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her