Man kunne forledes til at tro, at der ville være en særlig aura omkring Diana Evans; et helt specielt udtryk, måske en anelse verdensfjernt, ikke trist, men vidende. For som forfatter har hun et blik for det, øjet ikke kan se.
På mange måder udgør debutromanen ’26a’ en art imaginær bro mellem virkeligheden, dagligdagen i London og den historie, de spor og følelser, som de døde igennem tiden har efterladt sig i bylandskabet og i de mennesker, der bebor det. Fortællingen er hensat til en forstad i det nordvestlige London, hvor Diana selv voksede op i en familie meget lig den, hvis dagligliv romanen skildrer.




























