I 1815 blev Metropolitanskolens motto mejslet ind øverst på den klassiske skolebygning midt i København. Med fire latinske ord i bronzebogstaver formanede man, oversat til dansk: 'Ved kløgtig tugt dannes ånden'. Skolen er din Præcis 174 år senere, i 1989, digtede en lærer på Østervangsskolen i Roskilde også et motto til sin arbejdsplads. Men nu var stilen en anden: 'Skolen er din! Brug fantasi'n! Du skal bestemme, hva' der ska' i 'en!'. Dannede værdier Der var sket noget med værdierne - en mindre revolution, faktisk. Fra den traditionsrige, disciplinære og hierarkiske Metropolitanskole, som forfatteren Hans Scherfig gjorde berømt med bogen 'Det forsømte forår', til det mere antiautoritære, legende og lystbetonede skolesyn i de sidste årtier af 1900-tallet. Eksemplerne stammer fra den nye bog 'Arveguldet' af Peder Skyum-Nielsen, sprogprofessor ved Syddansk Universitet. På basis af en omfattende indsamling af de mottoer, der pryder synlige steder på landets skoler, højskoler og højere læreanstalter, søger bogen at give svar på, hvilke værdier der igennem de seneste 500 år har været de vigtigste i dansk opdragelse, undervisning og dannelse. En slags kortlægning af, hvad skolefolk, digtere og andre tænkere har fundet mest påtrængende at give videre til en ny generation. Værdierne ændres »Det er væsentligt, hvad danskere på konkrete historiske tidspunkter har fundet var vigtigt eller måske det vigtigste at give videre til eftertiden. Særlig når de oven i købet har syntes, at det var værd at bruge guldmaling på eller hugge i sten«, siger Peder Skyum-Nielsen. Selve indsamlingen af skolemottoer begyndte i 1989 og er sket med assistance fra omkring 4.000 medhjælpere. Og resultatet viser en klar udvikling i mottoernes værdier. Fra den ældste inskription i 1140 og op igennem 1700-tallet er Gud i centrum. 'Alting kommer fra Gud', som mottoet på Herlufsholm Skole har lydt siden 1565. Senere i perioden bliver også lydighed over for kongen en bærende formaning til eleverne. Igennem hele 1800-tallet er flid, disciplin, lærdom og dannelse i højsædet - illustreret ved Metropolitanskolen - og efter nationaltraumet i 1864 bliver nationalisme, fædrelandskærlighed og det nordiske fællesskab centrale værdier. Herefter gør også digterpræsten Grundtvig, alle tiders største mottomager på læreanstalterne, sin ankomst. Åndelig frihed I 1930'erne, da demokratierne rundt om i Europa vakler, fokuseres der på forsvar for folkestyret. 'Ensrettethed i det mekaniske. Frihed i det aandelige', skriver Holte Gymnasium i 1937. Under og efter Anden Verdenskrig er fædrelandskærligheden og forsvarsviljen tilbage, især nær grænsen. 'Væbnet for freden', lyder mottoet på gymnasiet i Fredericia i 1940. Samtidig bliver man i stigende grad globalt orienteret. Med fremvæksten af velfærdssamfundet kommer leg, lighed og bløde værdier fra 1960'erne i centrum. En antiautoritær myndiggørelse af barnet, der topper med disse linjer fra Egebjergskolen i Ballerup fra 1979: 'Mens der fyldes lærdom på si'r vi ikke 'Ja' og 'Nå'. Vi kan ej indoktriner's her skal alting diskuter's'. Både flødeskum og rugbrød Fokus er på fællesskab, omsorg og natur, men i løbet af 1980'erne og fremefter trænger jagten på lyst, nydelse og oplevelse sig i stigende grad i forgrunden. Som en del af en mere visuelt orienteret tv-kultur bliver synlighed og slogansprog mere fremherskende, forklarer Skyum-Nielsen. 'Luk op for en god skole', lyder for eksempel det Haribolignende slogan i Helsinge Kommunes skolekampagne fra 1980, mens Byggeteknisk Højskole i København hverver nye elever med punchlinen 'Vil du score?' i slutningen af 1990'erne. Selv om Peder Skyum-Nielsen ikke taler for en tilbagevenden til en stramtandet sort skole, peger han på, at fokus på nydelse og oplevelse de seneste årtier er kammet over. »Hvis du ser på reklamerne for højskoler, privatskoler og efterskoler, så er det noget med at få én på opleveren. Og det kan jo være meget godt, men der skal altså mere til. Man kan ikke leve af flødeskum alene - der skal også være rugbrød på menuen«, siger han. En slags korttegner Der bliver nemlig brug for pæne portioner rugbrød - og rigeligt med knofedt - hvis vi skal opretholde det velstandsniveau, vi har i dag. »Vi lever af gode ideer og tørt slid, som Piet Hein sagde. Men jeg synes nok, at det tørre slid har været en mangelvare i selvforståelsen i de sidste tiårs værdimateriale. Jeg er ikke politisk i denne her sag. Jeg er bare en slags korttegner, en administrator af materialet, der påpeger risikoen for, at vi bliver overhalet af folk fra Sydøstasien og de nye EU-lande, der ikke stiller samme krav til løn og er kvikke til at omstille sig«, forklarer Peder Skyum-Nielsen. Hjerterum I 'Arveguldet' er de 500 års skolemottoer bundtet i en slags 'Værdiernes periodiske system'. Og bogen rummer da også, ifølge forfatteren, vist alle de danske værdier. Det er blot vægtningen, der forskyder sig alt efter den historiske sammenhæng: »Det er ligesom en statue, man går rundt om. I nogle perioder har man ondt i fødderne, så er det fødderne, man kigger på. Eller man fokuserer på ryggen, hvis det er der, man har ondt«. »Fokus vil ligge på de forskellige ting, der skal til, afhængigt af den historiske situation. Og her tror jeg, at hvis man vil prøve at få alle gode elementer af menneskelivet med, så kan det være en fordel at have et overblik over det reservoir af værdier, menneskelivet omfatter«, siger han. Den globale dansker I bogen er værdierne inddelt i syv hovedgrupper - eller 'lokaliteter' - med hver sit navn. Fra 'Byggegrunden', hvor de mest materielle værdier placeres, til den mest åndelige lokalitet, 'Åndernes hal'. Alt efter den historiske sammenhæng har værdigrupperne haft forskellig status. Det gælder også i dag, hvor en lokalitet som 'Lysthuset', der rummer værdierne behag, nemhed og leg, trives fortrinligt. Det samme kan ikke siges om flere andre værdilokaliteter, for eksempel 'Værkstedet', der huser flid og arbejdsomhed, og 'Hjerterummet', der blandt andet repræsenterer tolerance og mildhed. »Vi er nok derfremme, hvor der er gået for meget lysthus i den og for lidt værksted, hvis vi ikke skal sakke agterud. I forhold til 'Hjerterummet' har vi tradition for en tolerant åbenhed og en uformel, kærlig ånd. Men her er vi nok blevet lidt forkølede - vi har fået lidt hjerteforkølelse. Den skal vi se at komme over«, siger Peder Skyum-Nielsen. Han tilføjer, at det er bevidst, at 'Arveguldet's tre sidste ord er 'den globale dansker': »For vi er her. Men vi er her så sandelig også i et samspil med så mange andre gode kræfter i verden. Det skal gerne afspejle sig i vores værdier. På den bedst mulige måde«.