0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Det er muligt at overleve helvede

Arnost Lustig, tjekkisk forfatter og holocaustoverlever, har skrevet en roman om en jødisk prostitueret i et nazistisk feltbordel. Bogen er en succes i USA og Storbritannien. Selv er han mest bekymret for Israels fortsatte eksistens, men beskriver sig ellers som et muntert menneske.

Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I begyndelsen troede ingen på hans beretninger. Selv hans gamle klasselærer og andre mennesker, som kendte ham godt, så mistroisk på ham, som om det, han fortalte om sine egne og andre jøders oplevelser i det nazistiske krigsmaskineri, var en fabel. Derfor besluttede han at skrive bøger.

Det var lige efter Anden Verdenskrig, da Arnost Lustig vendte tilbage til fødebyen Prag efter tre år i Theresienstadt, Auschwitz og Buchenwald og efter flugt fra dødsmarchen til Dachau i foråret 1945. Han var 18 år dengang. Siden har han skrevet over 30 bøger, størsteparten om holocaust, som der efter hans mening aldrig vil blive sagt nok om. Og han mener også, at menneskeheden ikke har lært nok af fortiden.

Om holocaust handler også et af hans seneste værker, 'Smukke grønne øjne'. Den fortæller om en jødisk pige fra Prag, den 15-årige Hanka Kaudersova, som overlever krigens sidste fase som luder i et feltbordel for tyske soldater og officerer. De ved ikke, at hun er jøde. Det ved kun en medfange, der ligeledes skjuler sin baggrund. Og bordellederen, kaldt madam, kender Hankas identitet, men dækker over den. (Se anmeldelsen af den engelske oversættelse).

Bogen om Hanka, en af Lustigs ti bøger, som findes i engelsk oversættelse, var tidligere på året indstillet både til Pulitzerpris i USA og til den britiske Wingatepris. Den fik ingen af delene, men det er forfatteren ikke bedrøvet over.

'Lovlige' massemord
»Et litterært værk har den værdi, det har, uanset om det bliver hædret eller ej. Det vigtigste for mig er, at det bliver læst. Jeg har aldrig før set så mange af mine bøger hos boghandlere i London som i den seneste tid. Og i USA har bibliotekarernes forbund sat 'Lovely Green Eyes' på listen over de 12 mest læseværdige bøger. Jeg er meget glad for, at så mange mennesker forstår, at der selv mange år efter skal skrives og fortælles om Anden Verdenskrig«, siger Arnost Lustig, 76 år, hvis bøger er oversat til over 20 sprog. Dansk er ikke blandt dem.

Men hjælper det? Er disse bøger eller film, historiske analyser og så videre med til at forhindre, at grusomhederne sker igen?

»Det hjælper. I hvert fald noget. Det vil jeg tro på, for den primære mening med mine bøger er at advare mod en gentagelse og appellere til folk om at opføre sig ordentligt over for hinanden. Men jeg må også erkende, at menneskeheden ikke har lært nok af fortiden, at racisme, fanatisme og totalitarisme stadig eksisterer, at alt for mange mennesker fortsat betragter mord på andre som en brugbar konfliktløsning«.

»I Cambodja og Jugoslavien blandt andet har vi set frygtelige massemord, som, hvad både motiver og metoder angår, kan sammenlignes med Anden Verdenskrig. Der er selvfølgelig den forskel, at der ikke på forhånd var vedtaget love som dem fra Nürnberg i 1935, som definerede jøder som en underordnet race og faktisk legaliserede holocaust«.

»Sådan noget, tror jeg ikke, sker igen. Men der findes det, jeg kalder menneskets indre love. De folk, som hader andre så meget, at de er i stand til at myrde dem, overbeviser sig selv om lovligheden af deres gerninger«, siger Lustig til Politiken.

Seks udgivelser i år
Vi møder ham i Prag. Her opholder han sig, når han ikke arbejder som professor i litteratur og film på universitetet i Washington. Han har boet i USA siden 1968. Inden da var han en af de kulturelle bannerførere i Tjekkoslovakiet, men flygtede vestpå efter den sovjetiske invasion.

De kommunistiske myndigheder svarede med at sortliste alle hans værker. Den flere gange prisbelønnede forfatter skulle, ligesom f.eks. Milan Kundera, forsvinde fra de tjekkiske læseres bevidsthed. Men det skete ikke. Efter regimets fald i 1989 begyndte hans bøger at udkomme igen, både ældre og nye værker - seks titler alene i løbet af det seneste år.

»Nogle bøger har mere succes end andre. Det kender alle forfattere. Jeg er ikke altid enig med læserne, men respekterer deres valg. Det er ligesom med popmusik. Nogle sange fænger mere end andre og bliver til slagere. Det behøver ikke være de bedste«, siger Lustig, glad for, at netop 'Smukke grønne øjne' har fundet mange læsere.

»Det er en dyster bog, for den skildrer den forfærdelige ydmygelse, nazisterne har tilføjet det jødiske folk. Det, tyskerne gjorde under krigen, skal de undgælde for i måske 1.000 år. Det er nok ikke retfærdigt over for de yngre generationer, men en nation, som har begået så mange forbrydelser, skal betale. Og Tyskland burde udvide sine ti bud med: 'Du må ikke ydmyge andre'. Alle nationer burde gøre det. Og vi skal alle passe godt på vores samvittighed.

Nazismen fik en chance, da tyskerne troede på Hitlers påstand om, at samvittigheden er et perverst fænomen, som invaliderer sjælen, ligesom den jødiske omskæring gør med kroppen. Lige så forbudt var medfølelse. Der var nogle få nazister, som af og til brød disse regler. Den vinkel berører jeg også i romanen. Men jeg tror, at den vigtigste grund til bogens succes er den optimisme, der trods alt er der - at det er muligt at overleve helvedet«, siger forfatteren.

Muntert menneske
Arnost Lustig selv er også i princippet optimist. Gør sig i hvert fald umage for at være det, selv om det ofte ikke er let, fordi meget bekymrer ham og gør ham trist.

»Jeg tænker meget på staten Israel. Den er så truet, at jeg tit frygter for dens fortsatte eksistens. Størsteparten af de arabiske ledere - jeg understreger, at jeg ikke mener almindelige arabiske mennesker - er fanatiske hadere af Israel, og deres mål er at fjerne det fra verdenskortet.

For dem er mit og andre jøders liv lige så lidt værd, som det var for Hitler.

De lyver, når de siger, at de ønsker gode relationer med Israel. Det beviser deres gerninger. Intet andet sted på kloden er så ofte et mål for terrorisme som Israel, intet andet land mærker så stærkt muslimske fanatikeres intention om at brede deres indflydelse ud over Europa. Israel er kontinentets yderste bastion. Falder den, er porten til Europa åbnet. Det forstår heldigvis stadig flere europæere. Jeg synes også, at der efterhånden er mere forståelse for, at Israels krig er en forsvarskrig«, siger Lustig, som udstråler en utrolig energi og vitalitet.

»Det er godt, at jeg stadig har kræfter, for jeg er slet ikke færdig med at skrive. I øjeblikket overvejer jeg at skrive en komedie. Jeg er faktisk et ret muntert menneske, jeg elsker god humor og holder af at le. Om dagen, når jeg lever. Sorgen kommer om natten, når jeg ligger og spekulerer over, hvorfor så mange uskyldige mennesker bliver ved med at dø. Og hvorfor netop jeg har overlevet Holocaust og ikke de millioner andre«.

»Det er en skyldfølelse, alle overlevende kender. Primo Levi, som skrev meget om den, kunne til sidst ikke leve med den. Jeg har heldigvis en robust psyke og er i bund og grund en glad fyr. Og desuden tror jeg oprigtigt på, at Verden trods alt er bedre og mere human end for et halvt århundrede siden«, slutter Arnost Lustig.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere