0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Guds søn taler ud

Forfatteren, dramatikeren og performeren Jens Blendstrup har med romanen 'Gud taler ud' åbnet en helt ny dør i sit forfatterskab.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

SPØG OG ALVOR. Jens Blendstrup har en trang til konstant at aflevere et ordspil eller en vits, og bare synet af fotografens kamera kan frembringe en grimasse. Men spøgen er blandet med alvor. Foto: Jacob Ehrbahn

Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

»Gud køber hus. En dag ser Gud en notits i avisen«.

»Eller også er det hans ven Muggi der via sit job som kongelig foged får nys om et sommerhus langt ude bag en skov i noget der hedder Risskov. Sikkert efter skoven«.

»Gerd Lillian vil ikke med, hun mener det er et skråplan, og Muggi har jo så mange ideer, selvom han er et nobelt menneske der har en kat der vinder priser og tilmed er indendørsmester i skak«.

Tilbage til 60'erne
Sådan starter romanen 'Gud taler ud' af Jens Blendstrup.

Gud er Jens' far Uffe. Gerd Lillian er hans svenskfødte mor, og kort efter den første besigtigelse af huset ruller en flyttebil mod Risskov med den nyfødte Jens i en af kommodeskufferne.

De tre ældre brødre klatrer rundt på læsset. Vi er tilbage i slutningen af 60'erne. Jens er født i 1968.

Nyt spor i forfatterskabet
Romanen om Gud og hans familie er først og fremmest et farverigt portræt af en nu afdød far - Gud - men det er samtidig en åbning til et helt nyt spor i Jens Blendstrups forfatterskab.

Det mener han i hvert fald selv, og de begejstrede anmeldere synes ikke at være voldsomt uenige.

Træfsikre pointer
»Jeg tror også, min næste bog bliver en roman, men jeg troede slet ikke, jeg kunne skrive romaner. Jeg forestillede mig ikke, at jeg kunne holde dampen oppe så længe«, siger Jens Blendstrup.

Som forfatter er han da også kendt for sine morsomme noveller i en samling som 'Laterna Vagina', og for sine effektfulde digtoplæsninger på 'The Lab' i det indre København.

For slet ikke at tale om de forunderlige historier, han gang på gang har serveret i Radioteatret i radiospil som 'Manden, der bl.a. var en sko', 'Ud med lortet' og 'Germand Gladensvend'. Alt sammen historier, hvor pointerne for det meste falder træfsikkert. Og tit. »I en roman er det anderledes, for her skal der være plads til bænke«, siger Jens Blendstrup.

Aldrig tvangsalvorliker
Og ret har han jo på sin vis. Der skal være plads til at lade sig synke ned i en romans historie, for de færreste kan holde ud at læse en roman, hvor vittighederne falder som haglbyger.

»Mine noveller bliver også længere og længere, og så kan du ikke være morsom hele tiden. På en måde hader jeg også at være litteraturens sjove mand, men samtidig er det en rolle, jeg har givet mig selv. Jeg bliver nok aldrig tvangsalvorliker, men jeg synes da, det er dejligt at få lov til også at være alvorlig«, siger Jens Blendstrup.

Man skal nu ikke have været sammen med ham ret længe, før man ser hans trang til konstant at aflevere et ordspil eller en vits, og skal han fotograferes, ynder han at gemme sig bag en sær pibe, en forvredet grimasse og en bulet hat. »Det er jo nok en form for blufærdighed«, siger han selv.

Løfte til far
Når man læser 'Gud taler ud', kan man se, at hans trang til at slå ud med armene og underholde folk ikke kommer fra fremmede. Han har det formentlig fra Gud selv.

Gud er manden, der omgiver sig med særlige som 'Fyrsvampen', der tropper op med tusindvis af kondomer, nogen har 'tabt' på et skib på Århus Havn. Gud er manden, der kan være centrum for en hel familie, selv om han sjældent gør andet end se Eurosport, drikke øl eller ser på, at andre arbejder.

Gud er manden, for hvem det er en ekspedition at gå op til købmanden med den yngste (Jens) og fantasere om, hvorvidt de skal have hakkedrenge til middag og belønne sig selv med øl og snaps efter veloverstået ekspedition. Gud er det højttalende midtpunkt, der dirigerer og drømmer om at skrive en roman.

»Jeg lovede min far at skrive bogen, da jeg var 17 år gammel. Men hvis jeg havde skrevet den dengang, var det blevet til et helteportræt. Han er en mand, der har domineret vores liv. Han har rakt sine hænder ind i vores hjerner«, siger Jens Blendstrup.

Uden filter
Han begyndte at skrive på romanen om Gud, da hans far døde for tre år siden, men det gik ikke helt, som han havde planlagt. Hver gang han skulle skrive far eller 'Uff', brød han sammen, og det var først, da han fik skudt 'Gud' ind som hovedperson, at han blev i stand til at beskrive familiens liv i Risskov gennem tre årtier.

»Det var meget mærkeligt, for da jeg fandt titlen 'Gud taler ud', var det som om det fjernede et filter for mig. Jeg kunne skrive mere direkte, og jeg synes selv, det er lykkedes at få denne hårfine balance mellem en patetisk og en neutral skildring«.

»Romanen har været meget længere, end den er nu. Jeg har skåret omkring 50 tekster ud, fordi de måske var for personlige. Det var min kone, Malene, (chef for Radio Drama i DR, red.) der hjalp med at redigere teksten. Teksterne blev hængt op på væggene hjemme i stuen, og her blev bogen komponeret i temaer«, fortæller Jens Blendstrup.

Skrevet på lykkepiller
Han siger selv, at han har skrevet 'Gud taler ud' på lykkepiller, som han fik for det, han kalder en stressbetinget depression i forlængelse af faderens død.

»Jeg tudede i et par uger, og så gik jeg til psykiater. Jeg gik med vilje ikke til psykolog, for min far var jo psykolog, og jeg har altid været god til at svare rigtigt til psykologer. Faktisk frarådede psykiateren mig at skrive bogen, fordi jeg efter hans mening befandt mig i en slags undtagelsestilstand«.

Jens Blendstrup valgte at overhøre det velmente råd. Han ville skrive bogen om sin afdøde far, og undervejs har han ikke et sekund spekuleret over, om andre end ham selv og hans familie kunne være interesseret i historien om Uffe fra Risskov. Og først bagefter er det gået op for ham, at historien om Gud er blevet noget mere brutal, end han havde forestillet sig.

»Jeg ville gerne prøve at forstå ham, for det er jo let nok at være søn og dyrke sin far, men når man er forfatter, får man nogle gange noget at vide ved at skrive. Han er blevet tydeligere for mig. Jeg har for eksempel aldrig tidligere tænkt på ham som alkoholiker«, siger Jens Blendstr