Steven Spielbergs ’E.T.' fra 1982 handler som bekendt om et rumvæsen, der er grueligt fejlplaceret, og som så gerne vil ringe hjem ... Det er måske ikke indlysende, at det amerikanske filmeventyr kan bruges som en vej ud af ghettoens håbløshed, men sådan var det for Hassan Loo Sattarvandi, der i dag er både forfatter og filmmanusskriver, og som på Wikipedia står opført som den eneste berømthed, den belastede Stockholm-forstad Hagalund har fostret. »At vokse op i Hagalund var som at bo i et minefelt. Volden var altid til stede, hele tiden måtte man navigere, så den ikke blev udløst på en selv«, siger Hassan Loo Sattarvandi, hvis seneste roman, ’Belejring’, udkommer på dansk tirsdag i næste uge.
Én lang telefonsamtale Bogen skildrer et døgn i 15-årige Caspians miserable liv. Som Hassan er hovedpersonen fra Iran, bor i et socialt højhusbyggeri i Hagalund med mor og lillebror, mens faderen, skuffet over Sverige, har forladt menageriet og er rejst tilbage til Teheran. Historien bliver fortalt gennem Caspians sønderslagne mund, boblende af blod efter et sammenstød mellem to grupper, i én lang telefonsamtale. Tilbageblik afslører et liv med hærværk, stoffer og vold.

Politi, brandvæsen, alle autoriter opfattes som fjenden, bare det at tale med en skolelærer er suspekt. For i forstadens machokultur levnes der ikke plads til sårbarhed eller ambitioner – at ville hæve sig over fællesskabet er det samme som forræderi.
Fine anmeldelser Bogen har, som hans debutroman ’Still’ (2008), fået fine anmeldelser i Sverige og var shortlistet til Sveriges Radios Romanpris og kulturmagasinet Vi’s litteraturpris. En filmatisering er på vej. »Der er meget af Caspian i mig. For at undgå vold måtte man spille machospillet så godt, at de værste tyranner troede på det. Så længe man holdt dem glade, gik det. Det er det nærmeste, man i den vestlige verden kommer på tyranni: et diktatur i demokratiet. Vi var taget som gidsler, det er et alvorligt problem«, siger Hassan Loo Sattarvandi, der som barn fuldt og fast troede på, at resten af livet ville de stærkeste og psykopaterne bestemme alt. Men så var det, E.T. landede. »Steven Spielbergs film åbnede en anden verden. Jeg har set alt, han har lavet, 100 gange. Hver eneste dag, jeg kom hjem fra skole, så jeg ’E.T.’. Pludselig oplevede jeg, at nogen så verden fra et barns perspektiv, og jeg begyndte at forstå, at man kunne fortælle en historie«. Jeg vil aldrig slippe Hagalund E.T. ledte til andre film og til bøger, hvor ’Greven af Monte Cristo’ blev Hassan Loo Sattarvandis litterære vækkelse, og snart læste han alt, hvad han kunne få fat på, fortæller han, mens han laver te i den lejlighed i indre Stockholm, som han har lånt af sin forlægger.