Realisme. Sofi Oksanen har viet en stor del af sit forfatterskab til at beskrive mænds vold mod kvinder.
Foto: Per Folkver

Realisme. Sofi Oksanen har viet en stor del af sit forfatterskab til at beskrive mænds vold mod kvinder.

Interview

Forfatter: Estland er en kvinde

Kvinder bliver ligesom nationer domineret af voldelige magter, siger Sofi Oksanen.

Interview

Når ånden forlader kroppen under tortur, beskriver forfatteren Sofi Oksanen det som en flue, der flyver op til en glødepære i loftet i kommunekontorets kælder.

Da slagene tvinger ånden tilbage, ærgrer kroppen, hvis hoved er indhyllet i en urinlugtende pose, sig over, at fluen ikke kan komme til at flyve ind i munden, så den ville kunne blive kvalt i sit eget bræk.

LÆS OGSÅ

Kroppen i scenen tilhører en kvinde, og kvinderne i Sofi Oksanens litterære univers har det mildt sagt ikke nemt. De voldtages, tæskes, plages af depressioner, angst, spiseforstyrrelser, skyld og skam.

Nødvendige onder
Mændene indtager omvendt rollen som nødvendige onder. I Oksanens fortællinger er de en del af den høje pris, som kvinderne må betale for at blive beskyttet mod forfølgelse – fra andre mænd.

»Alting har sin pris«, siger en af kvinderne i romanen ’Renselse’, som blev Nordisk Råds Litteraturpris-vinder i 2010, og netop den sætning – ’alting har sin pris’ – kunne være skrevet i alle hendes bøger, siger Sofi Oksanen efter at være ankommet med et forsinket fly fra Helsinki og have røget en smøg uden for SAS Radisson på Amager.

Tiden er knap, vi haster ind i elevatoren og op til 25. sal, hvor hun tager et billede af udsigten med sin iPhone.

»Det er et spørgsmål om de valg, kvinder har. Der er stadig kvinder i store dele af verden, der ikke har så mange muligheder eller roller at vælge mellem. Det er noget, vi i de nordiske lande har det med at glemme«, fortsætter forfatteren, der lader en af sine hovedpersoner, Aliide, forføre en ildelugtende, tyk kommunist og bagefter gifte sig med ham for at redde sit liv og manden, hun elsker.

»I en anden tid kunne Aliide have haft et lykkeligt liv som husmor. Men hun kunne lige så vel være blevet sendt til Sibirien og have fået et sørgeligt endeligt«, siger Sofi Oksanen.

Magtens fascination
Kvinderne i den kontroversielle finsk-estiske forfatters romaner mishandles og udnyttes gerne af nogen, som de har et nært forhold til. Ganske ofte kobler Oksanen undertrykkelsen med store begivenheder i Estlands historie.

»Jeg er interesseret i magtrelationer. Enhver aktivitet mellem to mennesker har en eller anden form for magtstruktur. Det kan man undersøge ved at se nærmere på de forhold, folk har«, siger Oksanen, som går helt tæt på parforholdets magtstrukturer i ’Baby Jane’.

Estlands skæbne hænger nøje sammen med større magter; supermagter, som har villet styre og udnytte landet. Det, der har gjort sig gældende for dette lille land, gælder også for mange kvinder

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Romanen følger et lesbisk par, begge er deprimerede, og kærlighedsforholdet går i stykker. Den ene lider så voldsomt af angst, at hun er afhængig af en ekskæreste, der køber ind for hende.

Sofi Oksanen interesserer sig også for magtrelationerne imellem nationer, og hun er især optaget af Estland, hendes mors hjemland.

LÆS OGSÅ

»Estland er en lille nation med en interessant og kompleks historie, som byder på et væld af forskellige fortællinger og vinkler, hvad angår magt og magtstrukturer. Estlands skæbne hænger nøje sammen med større magter; supermagter, som har villet styre og udnytte landet. Det, der har gjort sig gældende for dette lille land, gælder også for mange kvinder«, siger Sofi Oksanen, som mener, at man på en måde kan kalde Estland en kvinde, og de skiftende nationer og ideologier, som har invaderet landet med vold og magt, for mænd.

Kvinderne må ikke beskytte sig selv
»Det er noget med, at kvinder ikke rigtig har lov til at beskytte sig selv. Det er mændene, der bærer våben. Men mænd bliver opslugt af krige og lader kvinder og børn alene. Kvinderne må passe på sig selv uden våben. Det har aldrig været betragtet som passende, at kvinder har våben i hjemmet. Som kvinde forventes du at være den part, der har brug for beskyttelse, du har ikke lov til at beskytte dig selv«.

I Oksanens seneste roman, ‘Da duerne forsvandt’, forelsker en af hovedpersonerne, Juudit, sig hovedkulds i en nazist. De tos forhold beskrives som en meget øm kærlighed, det ikke er alle forundt at møde.

»Jeg ville ikke lave et sort-hvidt portræt af en nationalsocialistisk tysker; dem har vi set nok af«, siger Sofi Oksanen. Da tyskerne taber krigen, ender forholdet dog, og Juudit havner i et kærlighedsløst ægteskab, mens Estland ender i kløerne på Sovjetunionen.

LÆS OGSÅ

Sofi Oksanen mener, at et af nutidens problemer for den moderne vesteuropæiske mand er, at han ikke har en god rollemodel.

»Der findes ikke denne stærke, støttende og bløde maskuline karakter. Der findes kun aggressive eller voldelige helte. Superhelte, som på den ene eller den anden måde forbindes med vold. Det er en af grundene til, at vi har så meget hustruvold«, siger Oksanen og tilføjer så, »at det måske ikke kan siges så simpelt«.

Ingen rollemodeller

Men det står næsten endnu værre til med kvindelige rollemodeller, mener forfatteren. »Idealet er en superkvinde, som får fem børn, men forventes at have en vægt og et taljemål som en 16-årig, og det er nyt. Tabloidmediernes slanke- og vægtoverskrifter som: ’Hun tabte 10 kg på en måned’ udstyrer kvinder med et nyt sæt uskrevne regler. For 50 år siden kæmpede nordiske kvinder for barselsorlov, så man netop ikke behøvede at være klar til at arbejde efter en måned. Nu forventes det, at man ser arbejdsparat ud efter en måned«.

Forfatteren mener, at manglen på rollemodeller er endnu større for kvinder med blandet kulturel baggrund.»Kvinder, som er første-, anden- og tredjegenerationsinvandrere, står med to meget forskellige sæt rollemodeller, to sæt forventninger, og kamppladsen, hvor de støder sammen, er ganske ofte kroppen«, siger Sofi Oksanen.

Kvinder, som er første-, anden- og tredjegenerationsinvandrere, står med to meget forskellige sæt rollemodeller, to sæt forventninger, og kamppladsen, hvor de støder sammen, er ganske ofte kroppen



Hendes debutbog, ’Stalins køer’, handler netop om en ung finsk-estisk bulimisk kvinde ved navn Anna, som underkaster sig en spiseforstyrrelse, i den tro at den kan give hende styr på kroppen. Sofi Oksanens beskrivelse af bulimien med al dens opkast, kontrol og lister over forbudte madvarer er uhyre realistisk. LÆS OGSÅ Men direkte adspurgt om, hvordan hun er i stand til at beskrive depression, tæsk og bulimi så intenst overbevisende, svarer hun, at hun er som en skuespiller, der bare udfolder sig på papiret. Og nej! Hele dette stof behøver ikke at stamme fra hendes eget liv! Hun sukker, inden hun spidder intervieweren med sit blik og sine øjenvippeextensions i, hvad der føles som temmelig mange sekunder:





Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er det kedeligste spørgsmål, en forfatter kan få. Det er ligesom at spørge en skuespiller, om vedkommende er sine roller«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce