Olga Grjasnowas nye roman foregår i Berlin; der er bare ikke nogen tyskere i den.
»Det er meget almindeligt, at der i flere områder af Berlin ikke er nogen tyskere tilbage. Her tales heller ikke tysk, og på cafeerne bestiller du ikke på tysk. Flere og flere kommer hertil, migranter og flygtninge. Min roman handler om Berlin og på en måde også om det tyske samfund, men ikke om Tyskland«, siger hun i telefonen fra den berlinske bydel Neukölln.
Olga Grjasnowa er del af den generation af forfattere, som har et andet førstesprog, men som skriver på tysk.
Gruppen tæller blandt andre Saša Stanišic, der kom fra Bosnien, da han var 14, Alina Bronsky, der kom fra Rusland som 12-årig, Maria Cecilia Barbetta fra Argentina, Abbas Khider, der var 23, da han kom fra Irak, og som udgav sin første roman på tysk i 2008, Terézia Mora fra Ungarn, som fik Deutscher Buchpreis for ’Das Ungeheuer’ i 2013, Katja Petrowskaja fra Ukraine og så altså Olga Grjasnowa, der kom til Tyskland som jødisk kvoteflygtning, da hun var 11 fra Baku i Aserbajdsjan.
Fælles for dem er, at de skriver Neue Weltliteratur om globaliserede, dobbeltsprogede storbyboere i eksil, og at de altså har tysk som andetsprog.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
