På bordet foran Fernando Savater ligger et lille, mørkerødt hylster med en hypermoderne mobiltelefon. Ved siden af det lille apparat ligger en sort lighter oven på en delikat metalæske med guldindrammet låg. Indholdet er cubanske 'cigarritos reserva'. Jo, der er stil over den spanske filosof, som er i knaldsort skjorte og på den ene lillefinger bærer en personligt udformet guldring. Filosoffen virker helt afslappet. Som en mand, der bare nyder livet og kun har rolige tanker inde bag brillerne med de mørkegrønne stænger og det kolossale, lysegrønne stel. Ikke noget med at dreje på guldringen eller fingerere ved de velkendte effekter på bordet. Savater sidder bare roligt og svarer på livets store spørgsmål. Det er umuligt at se på ham, at han er en mand, der konstant er i fare for at blive slået ihjel. Savater er en mand, der er på dødslisten hos den baskiske oprørsbevægelse ETA, som han offentligt har fordømt. Fernando Savaters adfærd afslører imidlertid aldrig, at han hjemme i San Sebastian må have livvagt, hvis han går uden for en dør. At hans naboer har sagt, at de ikke længere tør tage sig af hans post, fordi de frygter for brevbomber fra ETA. At han er en mand, som har måttet tage orlov fra universitetet, hvor han ellers underviser i filosofi, fordi ledelsen frygter for de studerendes sikkerhed og ikke ønsker at have undervisning med livvagter. Nej, man får aldrig på fornemmelsen, at filosoffen Fernando Savater er under pres. Han ligner en mand, der er kommet overens med de store spørgsmål i livet. De store spørgsmål, som han skriver om i sin bog 'På ryggen af en tiger', hvori han ambitiøst forsøger at overbevise læseren om, at de kan få et bedre liv, hvis de tør spekulere lidt mere over livet og døden - og en del over alt det, der ligger derimellem. Farlige selvhjælpsbøgerHvorfor får man et bedre liv af at filosofere seriøst over de store spørgsmål i livet? »Det handler om at få et bedre liv som menneske, og det handler om at reflektere over levet. Det er evnen til at reflektere, der adskiller os fra dyrene, selv om det måske ville være meget nemmere, hvis vi bare kunne leve på vores instinkter«. Kan man ikke miste modet, hvis man tænker over livets store spørgsmål og ikke er i stand til at finde et svar? »Der er masser af videnskaber og guruer i verden, som tilbyder hurtige og enkle, næsten sloganagtige svar. Der findes folk, der foretrækker denne tankemæssige narkotika, men jeg foretrækker tvivlen, og filosofien tilbyder veje til svar på de store spørgsmål«. »Jeg henvender mig til folk, der foretrækker den evige søgen, og som godt ved, at de sikre svar ikke findes. Man kan sammenligne det med en kunstners søgen. Hvis man som kunstner havde 'svaret', ville man kun male et eneste billede«. »Min måde at arbejde på er som kunstnerens - jeg fortsætter min søgen, som maleren der igen og igen maler sit billede, fordi han ikke med et enkelt billede får det endegyldige svar«. »Jeg kan se to farer i den måde, folk i dag er søgende på. Den ene møder de i selvhjælpsbøgerne. Disse bøger tilbyder en opfattelse af livet, hvor man bare skal dreje lidt på en enkelt knap og snakke med sin partner, hvorefter man får et godt liv. Det er beskeder af den art, man får hos selvhjælpsforfattere som John Gray. Den anden fare møder de i selvhjælpsbøger, som har religiøse overtoner«. »I sammenligning med disse tilbud er filosofiens svar meget skuffende, for den rummer ingen svar af funktionel art, og man kan aldrig komme med kollektive anvisninger på, hvordan man skal leve livet, for det er altid op til den enkelte«. »Sagen er bare, at filosofien kræver hårdt arbejde, og folk søger det lette. Man kan sammenligne det med en overvægtig person, som allerhelst vil have et apparat, de kan få sat fast på skulderen, så de kan tabe sig, uden at de selv behøver at gøre noget«. Tidens følelse af uro »Men hvorfor er der netop nu denne interesse for filosofien og 'livets store spørgsmål'? »Interessen skyldes nok, at de store fortællinger fra det 20. århundrede er hørt op. Socialismen, psykoanalysen og andre samlende fortællinger har givet nogle meget kontante og store svar på politiske, eksistentielle og psykologiske spørgsmål, men de er nu i krise«. »I stedet skal folk i dag forholde sig til en cocktail af spørgsmål. Man kan forestille sig, at folk søger filosofien, fordi den er rammen om disse psykologiske, filosofiske og politiske spørgsmål«. »Der har vel i alle epoker været mennesker, der usikkert har famlet rundt i mørket, men selvfølgelig har man kunnet læne sig op ad de store fortællinger, f.eks. i Middelalderen, hvor man længe kunne støtte sig til religionen«. »Måske er denne tids følelse af uro forstærket af, at vi i dag befinder os på et højt teknologisk niveau. Vi har alle mulige apparater til at gøre livet lettere for os, og derfor bliver det måske så meget mere foruroligende, at vi ikke hurtigt og nemt kan finde svar på det, livet virkelig handler om«. Hvilken betydning har filosofien haft i nyere tid? »Det gennemgående træk er troen på det selvstændigt tænkende individ. Filosofien er altid til stede i den vestlige verden, fordi vi bruger vores evne til at tænke over verden og vores egen rolle i den«. »Det er den store tiltro, vi i dag har til det enkelte individs evne til at træffe personlige valg, der er filosofiens betydning«. Religiøs filosof?Du skriver, at man ikke kan tænke filosofisk for andre, at de selv må tænke tankerne, men kan man overhovedet lære dem at tænke filosofisk via en bog? »Ja det kan man godt. Det er på samme måde, som at man godt kan lære folk at cykle, man kan bare ikke cykle for dem. Det skal de selv klare. Til gengæld behøver ingen i filosofien starte fra nulpunktet. Der findes en hel række filosoffer, som har tænkt over disse spørgsmål før, så deres tanker kan man stå på ryggen af«, siger Fernando Savater. Hele hans bog er én lang anbefaling af at kaste sig ud i de filosofiske overvejelser, men han kommer også med en advarsel. Han skriver blandt andet, man nok skal holde sig fra filosofien, hvis man ikke kan leve med tvivl og usikkerhed. I dag hører man ofte folk sige, at de ville ønske, de havde en grundfæstet religiøs tro, fordi det ville gøre livet nemmere for dem. At de ville føle en større ro. Hvad siger du til det? »Der er intet galt i hverken tvivl eller usikkerhed. Vi har en forkert opfattelse af, hvad tvivl og usikkerhed er. Tvivl er ikke nødvendigvis negativ, og det er filosofiens opgave at beskæftige sig med usikkerheden og tvivlen«. »Det er ingen tilfældighed, at filosofien fødes samtidig med demokratiet. Det er jo også op til den enkelte i demokratiet at forsøge at finde ud af, hvad de mener. Heller ikke der finder man noget klart svar, og man vil altid kunne diskutere, hvad der er rigtigt«. Kan man være seriøs filosof og samtidig være religiøs? »Hvis folk har filosofiske stunder, udelukker det jo ikke, at de kan være religiøse, og tidligere har vi også set filosoffer, som har været religiøse, Augustin og Descartes for eksempel, men efter Søren Kierkegaard er det, som om seriøst arbejdende filosoffer ikke beskæftiger sig med religion i samme omfang som tidligere«. »Og i dag kan jeg ikke komme i tanker om nogen, som er dybt religiøse, samtidig med at de er filosoffer«. »Jeg er naturligvis interesseret i religion, fordi den er en stor del af vores kulturarv, men alt det med kirken og de religiøse leveregler har aldrig interesseret mig«.

Man kan blive svimmel, hvis man spekulerer over, hvad der var før universet, hvis der var noget 'før', men den type spørgsmål behøver religiøse vel ikke spekulere over? »Selvfølgelig føler vi alle svimmelhed og fortabthed, når vi stiller os den slags spørgsmål, men jeg bliver altså mere svimmel, hvis jeg skal forestille mig en eller anden gud, der sidder et sted derude og vogter over det hele. Det er for mig en langt mere foruroligende og svimlende tanke, end at vi ikke ved, hvad der var 'før' os«. Med livet som indsatsSå du tror ikke på, at religiøse mennesker dybest set føler en sikkerhed i troen? »Spørgsmålet er, hvor stor sikkerhed de religiøse har. Søren Kierkegaard er et godt eksempel på, hvor meget man kan være naget af tvivl«. »Hvis en dybt religiøs person ser et barn blive slået ihjel, vil vedkommende nok på ny blive ramt af tvivl, for det er vel de færreste, som vil sige, at det er fint, at barnet nu dør og kommer op i himlen. Også religiøse bliver til stadighed ramt af tvivl«. »Man kan også finde folk, som på et fejlagtigt grundlag føler sig sikre, og jeg ville angribe folk, der som nazister fandt tryghed i den ariske races overlegenhed«. »Vi kan også se et aktuelt tilfælde på folk, som føler stor sikkerhed i det, de mener. Talebanerne på den ene side og George Bush på den anden. Konflikten mellem dem ville være nemmere at løse, hvis begge parter også kunne have en vis usikkerhed i forhold til det, de mener«. Hvad er det, tror du, der får nogen til at give deres liv som selvmordspiloter i for eksempel en aktion mod World Trade Center? »Der findes formentlig et svar for hver af personerne, men hvis jeg skulle forsøge et svar, må det være, at der er tale om mennesker, som føler stor utilfredshed med sig selv og deres liv«. »Man kan forestille sig personer, der vil give deres liv for familien, men det vil jo være af kærlighed til livet, men her er der tale om folk, som nærer et had og en foragt for sig selv og dermed også for andres liv«, siger Fernando Savater.

Du risikerer selv at blive dræbt af ETA. Bliver du aldrig bange for, at de en dag gør alvor af truslen? »Selvfølgelig tænker jeg over det, men jeg vil hellere leve med den frygt, end jeg ville leve et liv, hvor jeg ikke kan sige, hvad jeg mener«.