Siden han var 14, har den nu 58-årige oversætter Karsten Sand Iversen læst og klippet anmeldelser af nye bøger. Fra aviser og tidsskrifter. Flittigt. Og han har gemt mange af dem. I stakkevis og i hukommelsen. Appetitten på nye bøger og forfatterskaber er dog usvækket, og derfor er det ikke så underligt, at netop han har brugt sin litterære nysgerrighed til at præsentere et udvalg af især øst- og centraleuropæiske forfatterskaber, de færreste har hørt om - og endnu færre har læst. 'Skyggebiblioteket' hedder bogen, som primært koncentrerer sig om forfattere fra det gamle Østrig-Ungarn. »Det er forfattere, som har befundet sig inden for Wiens magtsfære, men de har stået på tabernes side. Stemmerne fra de undertrykte. Østrig-Ungarn er ofte blevet romantiseret med fokus på folk som Gustav Klimt og Sigmund Freud, men for at få det rette billede må man have blik for, at der også var jøder og slaver, der tænkte, skrev og led«, siger Karsten Sand Iversen. Du må have funderet over, hvorfor nogle forfatterskaber slår igennem, mens andre overses? »Jada. Det skyldes bl.a. Frankfurtsyndromet. At forlag vælger blandt de bøger, der fremlægges på bogmesser. Det giver slagside til angelsakserne og tyskerne. Færre kender de østeuropæiske sprog, og dermed er der færre, som kan bearbejde forlagene for at få oversat bøgerne«. »Dertil kommer det, jeg kalder nabolandslitteraturen. Tyskerne kan have adgang til tjekkisk og polsk litteratur, mens svenskerne får en del finsk litteratur, hvad vi ikke gør i Danmark. Vi får svenske bøger. Der er gode grunde til, at vi ikke kender meget til god mongolsk litteratur, i det omfang de har nogen. For det første er folk ikke interesserede, og der er heller ikke folk, der kan gøre folk interesserede«, siger Karsten Sand Iversen. I 'Skyggebiblioteket' genopliver han forfattere som Mihail Sebastian, Jiri Weil, Florjan Lipus, Bruno Schulz og ti andre forfattere, og Karsten Sand Iversen mener, han har materiale til yderligere tre-fire bøger om oversete værker og skribenter. Han kan dog nævne eksempler på, at ukendte forfatterskaber pludselig kan komme til live. »Det tyske forlag Piper faldt for få år siden over den afdøde ungarske forfatter Sandor Marai. Han blev en succes, og pludselig blev han oversat til en række sprog, selv om han måske i virkeligheden ikke var forfærdelig meget bedre end 37 andre ungarske forfattere. Det er så en af de meget få skygger, der kommer til prominens«, siger Karsten Sand Iversen, som selv har en del af æren for, at franskmanden Emmanuel Boves bøger nu kan læses på dansk.