Skelner forlæggeren mellem mandlige og kvindelige forfattere? »Man ved som forlægger, at man stort set aldrig får en mandlig forfatter på som månedens hovedbog i Gyldendals Bogklub. Medmindre det er mandlige forfattere, der skriver domestic novels. Altså en roman som foregår i et hverdagsmiljø. Det indlysende eksempel er Jens Christian Grøndahl. Virginia Woolf blev beskyldt for at skrive 'domestic novels', og dét brød anmelderne sig ikke om«. »Skismaet eksisterer stadig. Mandlige anmeldere betragter generelt set romaner, som handler om intimsfæren som mindre lødige end den litteratur, der beskæftiger sig med de store politiske linjer eller refererer til diskussionerne i den litterære institution«. Findes der en feminin og en maskulin litteratur? »Jeg tror personligt, litteratur er så kropslig, at de kropslige erfaringer, du har, er meget afgørende for de bøger, du skriver. Som regel er de ting, mænd skriver om, forskellige, og måden, de gør det på, er sindssygt forskellig!«. »Interessant nok er det i store træk også sådan, at det er mandlige anmeldere, der anmelder mænd, mens kvinderne tager sig af de kvindelige forfattere. Så aviserne er med til at forstærke forskellen. Kvinder køber de fleste romaner, og medmindre du som mandlig forfatter har en meget stærk feminin side, er det svært at få store salgstal«. Har mænd en sensor, der gør, at de instinktivt nægter at læse bøger skrevet af kvindelige forfattere? »Ja. Mænd vil læse bøger om mænd, der handler. Kvinder vil i højere grad læse bøger om, hvordan mennesker har det med hinanden«. Hvis skønlitteratur overvejende skrives og købes af kvinder, får forfatterens køn konsekvenser for forlagenes beslutninger? »Jeg kan ikke forestille mig, at nogen siger nej til en sindssygt god mandlig forfatter. Men en rimelig god mandlig forfatter vil ikke have samme chancer for at blive udgivet som en rimelig god kvindelig forfatter. Der er opstået en hel kvindegenre, som forlagene bevidst er gået efter. Bøger i stil med »Jeg er 35 år og fraskilt og har tre børn ...«. Man har oversat en strøm af dem i kølvandet på 'Bridget Jones' og også på dansk er der kommet nogle stykker. Det er ren forlagstænkning. Der er den gamle kliché, der hævder, at hvis du vil sælge rigtig mange bøger, er din ideallæser en kvindelig sygeplejerske på 40 som ikke bor i København«. Vil forfatterne ligesom præsterne og lærerne overvejende blive et kvindefag? »Hvis der går mindre prestige i det, kan man godt forestille sig, at mændene smutter. Så hellere skriver filmmanuskripter. Der er både penge og prestige, og jeg tør vædde på, at det overvejende er mænd, der skriver dem«.