Der er for eksempel historien om det mandlige overhoved for en sektlignende venstrefløjsorganisation. Manden har magten, opmærksomheden og glæden ved at manipulere med andre som sine primære mål. Ideologien er bare hans alibi for at opnå personlig tilfredsstillelse. Eller den bankansatte ludoman, der systematisk lænser bankens kunder og er besat af tanken om, at hans kone er ham utro. Eller den pædofile luftfartssteward, menneskesky, hysterisk renlig og fuldstændig blottet for skyldfølelse. Psykopater er interessante. De er årsag til megen ulykke. Og spændende læsning. Nogenlunde sådan er rationalet bag bogen 'Psykopater', der udkommer i morgen. Den er skrevet af den 38-årige psykiater Henrik Day Poulsen. Når han til daglig bevæger sig rundt på Rigshospitalets lukkede psykiatriske afdeling, bærer han en hvid kittel. Men 'Psykopater' er ikke en kittelbog. Og nok har han samlet stof blandt andet på Rigshospitalet og gennem tre års arbejde med at lave mentalundersøgelser af forbrydere på Retspsykiatrisk Klinik, men bogen er dét, nogle af hans kolleger vil kalde populistisk. »Jeg har forsøgt at gøre stoffet populært, og det vil jeg helt sikkert blive bebrejdet. Det må jeg finde mig i. Nogle vil mene, at der er gået nuancer tabt. Men man kan ikke få alt med, når det skal være kort og let læseligt. Nogle vil sikkert også mene, at jeg bruger en for bred definition af psykopati«, siger Henrik Day Poulsen. »Jeg synes, det er vigtigt, at vi læger - der ofte er dårlige til at kommunikere - fortæller nogle af de gode historier, vi har«. Hans bog er bl.a. baseret på omtrent 200 personundersøgelser, som han har medvirket til det seneste tre år på Retspsykiatrisk Klinik. I omkring 20-30 procent af sagerne har han været med til at stille diagnosen psykopati - eller 'dyssocial personlighedsstruktur', som psykopati også kaldes i den politiske korrektheds æra. Da han som læge har tavshedspligt, har Henrik Day Poulsen valgt fiktionens form til det meste af bogen. Størstedelen af de 159 sider bruges på skitser af andre typer af psykopater end de medieombejlede mordere - og på psykopatiske handlingsmønstre, som mange vil kunne genkende fra deres liv og hverdag. Sagen som alibi To-tre procent af befolkningen antages at være psykopater. Ifølge Henrik Day Poulsen er de selvoptagede. Tænker kun på egne og aldrig på andres behov. De elsker opmærksomhed. Optræder gerne i medierne. Ofte har de gode talegaver. Hvis de er kriminelle, har de en tendens til at bagatellisere deres egne gerninger. De har svært ved at acceptere, at alle i samfundet er underlagt de samme regler, og kan eksempelvis gå amok over en p-bøde. De opsøger risikosituationer. Kører for hurtigt bare for at få et kick og tænker ikke over, at de kan skade andre med deres adfærd. »De fleste mennesker kører for hurtigt indimellem og er ikke stolte af det. Men når psykopater gør det, synes de selv, at de er i deres gode ret til det. Hvis de får en bøde, kan de finde på at sige, at de ville foretrække at leve i et politiløst samfund - og samtidig bliver de vrede, hvis nogen stjæler fra dem«, siger Henrik Day Poulsen. »Og hvis de bliver opdaget, kan de blive meget udadprojicerende og siger, at det er de andres skyld«. Mange af de mønstre, du beskriver i bogen, kan de fleste mennesker vel genkende fra deres eget liv. Hvornår overskrider man grænsen og bliver psykopat? »Casehistorierne i bogen viser nogle monotone personer. De er nærmest klicheagtige og ikke spor reflekterende, når det gælder deres egen adfærd. Sådan er psykopater ofte, når man møder dem. Hvis man kan genkende noget af sig selv i mine beskrivelser, er det, fordi man reflekterer over sin egen adfærd. Du gør en erkendelse og ser nogle nuancer. Det gør psykopater oftest ikke«. Om og om igen Et af de træk, der ifølge Henrik Day Poulsen går igen hos psykopater, er, at de ikke kan kontrollere deres impulser. Derfor begår de samme fejl om og om igen. Et pludseligt opstået behov kan ikke udskydes, men skal indfries nu og her. Hvordan trækker du grænsen mellem asocial adfærd og psykopati? »Asocial adfærd udviser de fleste mennesker indimellem. Men det kan også være et af symptomerne på psykopati - hvis man eksempelvis er asocial, selvoptaget og impulsstyret på én gang, kan det være et personlighedsmønster. Eksempelvis er det praktisk for menneskers omgang med hinanden, at vi overholder aftaler og kommer til tiden. Men hvis du er psykopat, kan du mene, at du er så vigtig, at du har lov til at komme og gå, som det passer dig, og at andre bare må indrette sig«. Psykopater bliver ofte forbrydere. Der er mange af dem i fængslerne, og de kan ikke 'helbredes', men i bedste fald lære at styre deres dårlige impulser. Med børn er det anderledes. Får man tidligt øje på deres problemer og giver dem faste rammer og klare grænser, kan man måske undgå, at de udvikler sig meget negativt, mener Henrik Day Poulsen. Hvad kan man bruge bogen til? »Man kan bruge den, når man kigger sig omkring i medierne og i hverdagen og gerne vil gennemskue nogle af de mekanismer, der er på spil i samværet med familie, venner og kolleger«.