Kenneth Goldsmiths nyeste værk er projekt 'Dag'. En genskrivning af en hel dags New York Times. Dette bestod i, at han simpelthen tog en tilfældig dags avis, 1. september 2000 og skrev avisen af ord for ord, side for side, spalte for spalte, uden nogensinde at tage sig 'kreative' friheder, snarere gjaldt det netop om at være så 'ukreativ' som muligt, og bare slå i tasterne. I dag er han i København for at læse op af nogle af sine tekster og på søndag skal han præsentere websitet, Ubu.web, som han er medstifter af. Outsider-musik »Ubu.web er et gratis distributionssted for avantgardemateriale, både historisk og nutidigt. Det består af hundredvis af timers radiooptagelser, og enorme mængder e-bøger, forelæsninger, digte og snart også film«. »Ubu.web begyndte i 1996 som et sted der udelukkende rummede visuel og konkret poesi, men efterhånden som teknologien udviklede sig, og folk opdagede det, strømmede det ind med ting, så det i dag er et gigantlager for avantgarden - hvad 'avantgarde' end måtte betyde«. »I dag har vi næsten alt, fra Simian Rhodius' visuelle digt 'Wings of Eros in Theocritus' til Otis Fodder's 365 dages projekt, en kæmpestor samling af outsider-musik på MP3'er«. Global interesse »Statistikken viser, at en ubu.web-bruger lige så vel downloader et visuelt digt fra renæssancen, som Louis Farrakhan der synger 'Is She Is, Or Is She Ain't'«. »Vi bliver mest brugt af akademiske institutioner, og i semestrene er der ca. 35.000 globale IP-brugere pr. dag, og flere hundrede tusinde, hvis ikke en million besøg pr. uge«. »Internettet har på den måde vist, at der er en enorm, global interesse for avantgarden, både den historiske og den nutidige«, fortæller Kenneth Goldsmith. Avantgarden er mainstreamHvad betyder det med avantgarden egentlig for dig? Tror du, vi helt kan undvære det udtryk, 'avantgarde'? I et interview med den amerikanske avantgarde-forsker Marjorie Perloff bemærker du, at 'avantgarden er mainstream'; så hvorfor ikke bare forkaste udtrykket som kedeligt og gammeldags? »Tilbage i 80'erne var det på en måde ukorrekt at tale om 'avantgarde'. Men der skete noget pudsigt, da vi passerede årtusindskiftet, pludselig kom det 20. århundrede i klart fokus. Eftersom vi havde tilbagelagt det, kunne vi overtage dets mere værdifulde udtryk og former, hvor 'avantgarde' efter min mening er en af dem«. »Jeg synes, trods alt, at det at være avantgardistisk (eller kald det bare eksperimenterende, fornyende) angiver en vis tilstand, en indstilling, der har frugtbare rødder tilbage i det forrige århundrede«. »Så selv om det nu er mainstream, antyder det alligevel en historie og nogle rødder tilbage i det 20. århundredes store, eksperimentelle tradition, og jeg tror, det er værdifuldt for videreførelsen af den tradition at beholde udtrykket. I hvert fald er det ikke et udtryk, der står alene i dag, men tværtimod er det forbundet med en rig forhistorie«. Primitiv lydDu arbejder også med lyd, helt primitive og uforståelige lyde, i noget af din digtning. Hvordan ser du på forholdet mellem disse lyde, som alle og ingen kan forstå, og så poesiens universalitet? Mener du at poesien paradoksalt kan nå optimalt mange ved at dykke ned til et niveau, hvor alle er lige hjælpeløse, fordi det er 'under' modersmålet, er ren, nøgen lyd? »Jeg er bange for, det eneste universelle i disse tider er sproget engelsk, en omstændighed jeg har blandede følelser overfor. Vores samtale foregår på engelsk, ligesom det meste af Ubu.web, og faktisk synes hele internettet at være gennemstrømmet af engelsk«. »Ikke desto mindre kan jeg godt lide ideen om lyde, der er uforståelige for et publikum. Jeg har altid været forundret over, hvordan et opera-publikum sidder time efter time, fortryllet af et sprog, de ikke kan forstå. Og hvem bliver ikke berørt af etnografiske vidnesbyrd fra en fremmed kultur?». »Især poesi kan levere et følelsesmæssigt slag, simpelthen i kraft af sprogets lyde, stemmens tonefald, uden at nogen har forstået en brik af, hvad der blev sagt. Jeg tror, at dette var pointen med visuel og konkret poesi, at skabe en art universelt symbolsprog, som den tog fra reklameindustriens brug af logoer, og som i dag genopstår i vores ikon-baserede, digitale kultur«. Det kedeligeI mange af dine digtsamlinger arbejder du med det bevidst hverdagslige, det kedelige, det monotone, det banale. Hvad betyder det for dig? »Mit engagement i hverdagen er udtryk for det betydningsløses dybder. Det er så sandelig ikke en ny idé, ikke engang en original idé, men der er stadig så utrolig mange ting at udforske, lige for næsen af os, som vi aldrig har gjort os den ulejlighed at bemærke. I 'Dag' f.eks., opdagede jeg at avisen, den ganske almindelige avis, indeholder ca. 900 siders tekst! (genskrevet i bogform, red.)«. »Hver dag bliver en ny bog skrevet - og skrottet! Fyldt til randen med historier, ideer, liv. Og folk står bare op om morgenen, og efter ti minutter siger de, at de har læst avisen. Tro mig, de har aldrig virkelig 'læst' avisen. Det er utroligt. Ved at 'frame', altså udhæve, det hverdagslige afsløres livets enorme rigdom i en myriade af former (hvor mit særlige fokus bare er sproget)«. UkreativitetNormalt bliver forfattere lærere i 'creative writing', 'kreativ skrivning', på amerikanske universiteter, men du er udtrykkeligt lærer i 'ukreativitet', på det i øvrigt fremragende University of Pennsylvania. Hvad præcis mener du med 'ukreativitet'? »Mit mål er at rense mig selv fuldkommen for såkaldt kreativitet, en tilstand jeg synes er helt bankerot i dagens vestlige samfund. Jeg krummer tit tæer, når jeg ser det, der udgiver sig for at være 'kreativt'. Men selvfølgelig er jeg ikke så naiv, at jeg tror, at det helt kan lade sig gøre at være komplet ukreativ; alene det faktum at jeg cirkulerer i det litterære kredsløb, på nettet og med mine digtsamlinger, gør, at jeg er sovset ind i ideen om kreativitet«. »Måske er det bare mine år som kreativ direktør i reklamebranchen der gør, at jeg krymper mig, når jeg hører ordet 'kreativitet'. Jeg er blevet hentet til University of Pennsylvania, for at lære de unge 'ukreativ skrivning'. Det er jo et ekstremt dyrt top-universitet, og de unge, der er optaget der, har altid kun lært at gøre det rigtige - et fint mål i forretningsverdenen, men dødbringende for kunsten«. »Mit mål er at lære dem at gøre alting 'forkert': hvordan man bryder reglerne, hvordan man låner, stjæler og plyndrer - ting de i forvejen kender til i forbindelse med pirat-kopiering af musik. Målet er indirekte at omrokere nogle gængse ideer om kreativitet, og på den måde se, om der ikke kan opstå nye kunstneriske projekter hen ad vejen«. Kunstnerens rolleHvordan opfatter du kunstnerens rolle? Er hun bare en, der gør ideer til virkelighed, en art idé-organisator, eller et geni, den store Skaber? »I det pluralistiske, horisontale samfund vi befinder os i, lader det til, at enhver definition af en kunstner kan være rigtig; og der lader til at være plads i ethvert hjørne og til enhver form for kunstnerisk praksis - det er netop en del af skønheden ved nettet«. »Jeg ser mig selv som en ret gennemsnitlig person, jeg prøver bare ikke at stille mig i vejen for sproget, ikke at styre, dirigere eller frisere det, men blot at arrangere det på måder, der måske kan være oplysende. Jeg ser mig selv som en arrangør, snarere end som en skaber«. Internet og poesiHvordan ser du på forholdet mellem computere, internet og poesi? »Takket være nettet er vi i dag i den enestående situation at være konfronteret med den mest overvældende tekstmængde, nogen forfatter nogen sinde har mødt. Det har for altid forandret vores forhold til sproget. Selv den mest produktive skribents output syner af intet over for denne tekstmængde. Og så let det er at skaffe! Det er bare 'cut and paste'«. »Skrivningen er i en krise, og har endnu ikke fundet ud af, hvordan den skal håndtere denne enorme flodbølge af sprog. Men jeg tror, kodeordet er 'language management', jeg tror nye skriftformer vil gå ud på at arrangere og dirigere disse enorme mængder af mestendels uoriginal information og tekst«. »Jeg tror derfor, der vil opstå helt nye definitioner af, hvad det vil sige at være forfatter. Og her tror jeg ideen om ukreativitet, kan være nyttig; vi har brug for radikalt at gentænke vores gamle ideer om originalitet og kreativitet konfronteret med nettets nye tekstverden«, fortæller Kenneth Goldsmith. I aften læser han op på The Lab, Vesterbrogade 107B, kl. 20.00. På søndag skal han præsentere Ubu.web på Overgaden Neden Vandets lyd-festival. Derefter tager han til Stockholm for at læse op og videre til Helsinki, til endnu en digtoplæsning, og for at være med til en konference i et panel om 'Amplexus Poetik: At kode nye tekstuelle erfaringer' 20. august.