0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

'Bush' 'en giftig plante, nu uddød'

En ny generation af amerikanske intellektuelle er vågnet op til politisk dåd og har mobiliseret sig sammen med den ældre generation i valgkampagnen mod Bush. Det nye ungdomsoprør står dog ikke på barrikaderne, men på deres ret til at bruge ordet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
AP
Foto: AP

George W. Bush. - Foto: AP

Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Valgkampagnen raser overalt i USA. Pressen, politikere og PR-folk er kørt op i højeste gear omkring kandidaterne, der står og snerrer ad hinanden i en nervepirrende nærkamp, det vil tage de små margener at afgøre.

Det er også fra margenen, at en ny bølge af protester kommer.

De skyller i denne tid ind over landet fra kysterne - fra San Francisco og New York - hvor forfattere er kommet ned fra pulterkamrene og ud af hullerne for at deltage i politiske protester, der i næste uge tager dem på oplæsningsturné til de sving-stater, der danner valgets korsvej.

Krænkelse af ytringsfriheden
Hvad de unge protesterer imod, er den krænkelse af ytringsfriheden, som de mener Bush-administrationen de sidste tre år har begået i patriotismens og antiterrorens navn.

Frihed til at sige, hvad man mener, er en ærkeamerikansk idé, som landet ikke kan smide væk uden også at miste sig selv, mener de unge intellektuelle.

Paul Austers vrede
Det er et standpunkt, som de deler med den ældre generation:

»Det er første gang siden Vietnamkrigen, at jeg har det sådan, at jeg simpelthen må gøre noget«, indledte en af amerikansk litteraturs tungere drenge, Paul Auster, sin protestoplæsning i New York tidligere på året.

I telefonen fra sit kontor i Brooklyn formulerer han det lidt anderledes: »Oplæsningerne giver luft for den vrede, mange forfattere føler over for Bush-administrationen og dens aggressive måde at føre politik på«.

Indbildt ydre modstander
Det er en aggression, som Auster ser udtrykt ikke bare i krigen mod en indbildt ydre modstander, men også imod hvad der i disse dage anses for at være en af landets indre fjende, nemlig dissidenten.

»Jeg valgte at læse op fra Henry Thoreaus 'Slavery in Massachusetts' fra 1854, fordi den på eksemplarisk vis beskriver hvilken ufrihed, der stadig hersker i USA i dag«, forklarer han.

Den unge, milde generation
Auster tilhører en generation, som før har været på barrikaderne - i oprør mod Nixon og krigen i Vietnam - men for den yngre generation udgør ungdomsoprøret fra 1968 en historisk begivenhed, som de kun kender på anden hånd.

De protester, der i dag blusser op i byerne, sker på tværs af politiske og litterære organisationer - som for eksempel aktivistgruppen 'Downtown for Democracy' og forfattersamlingen PEN.

Og de er mere spontane i deres udbrud og mindre voldsomme i deres udtryk end den forrige generations, der blev bragt til torvs under store bannere, store ord og stor ståhej.

Alt andet end ligeglade
Men selv om protesterne fra Clinton-generationen er mere spredte og mindre organiserede end datidens græsrodsbevægelser og gadedemonstrationer, så er der alligevel en fornemmelse af en samlet, massiv modstand blandt de unge intellektuelle.

»Vores generation har ikke været særligt aktive politisk set - vi har ingen Susan Sontag eller Norman Mailer iblandt os - og det er nok fordi, at vi ikke har haft så meget at være oprørte over«, forklarer den 26-årige Jonathan Safran Foer, der slog igennem som 19-årig, litterær Wunderkind med romanen 'Everything is Illuminated' (udgivet på dansk af Tiderne Skifter i 2003).

»Ungdommen har jo ry for at være selvcentrerede og ligeglade«.

»På den anden side er det også altid ungdommen, der har været katalysator for politiske forandringer, og det er en arv, som jeg tror, vi er parate til at tage på os nu, hvor vi selv har været vidner til, at demokratiet er blevet krænket på det groveste - først med valgsnyderiet i år 2000 og siden med den censurerende hånd, som Bush-administrationen har lagt over den offentlige diskurs siden terrorangrebene 11. september«.

»Så det er vel i virkeligheden Bushs fortjeneste, at min generation endelig er vågnet op til politisk dåd!«, siger han med et tilfreds, ironisk smil på læben.

Sproget som gidsel
Det er en opvågnen til oprør, der for denne ungdomsgeneration ikke tager destruktionens form, men tværtimod er formuleret som en protest imod destruktion - af sprogets betydninger og demokratiske grundbegreber - og som er provokeret af den måde, Bush-administrationen har taget sproget til gidsel på med deres løgne og forvrængede billeder af virkeligheden for eksempel i Irak:

»Vores værktøj, sproget, er blevet krænket og udhulet, dels af Bushs personlige uartikulerethed, men også