Valgkampagnen raser overalt i USA. Pressen, politikere og PR-folk er kørt op i højeste gear omkring kandidaterne, der står og snerrer ad hinanden i en nervepirrende nærkamp, det vil tage de små margener at afgøre. Det er også fra margenen, at en ny bølge af protester kommer. De skyller i denne tid ind over landet fra kysterne - fra San Francisco og New York - hvor forfattere er kommet ned fra pulterkamrene og ud af hullerne for at deltage i politiske protester, der i næste uge tager dem på oplæsningsturné til de sving-stater, der danner valgets korsvej. Krænkelse af ytringsfriheden Hvad de unge protesterer imod, er den krænkelse af ytringsfriheden, som de mener Bush-administrationen de sidste tre år har begået i patriotismens og antiterrorens navn. Frihed til at sige, hvad man mener, er en ærkeamerikansk idé, som landet ikke kan smide væk uden også at miste sig selv, mener de unge intellektuelle. Paul Austers vrede Det er et standpunkt, som de deler med den ældre generation: »Det er første gang siden Vietnamkrigen, at jeg har det sådan, at jeg simpelthen må gøre noget«, indledte en af amerikansk litteraturs tungere drenge, Paul Auster, sin protestoplæsning i New York tidligere på året. I telefonen fra sit kontor i Brooklyn formulerer han det lidt anderledes: »Oplæsningerne giver luft for den vrede, mange forfattere føler over for Bush-administrationen og dens aggressive måde at føre politik på«. Indbildt ydre modstander Det er en aggression, som Auster ser udtrykt ikke bare i krigen mod en indbildt ydre modstander, men også imod hvad der i disse dage anses for at være en af landets indre fjende, nemlig dissidenten. »Jeg valgte at læse op fra Henry Thoreaus 'Slavery in Massachusetts' fra 1854, fordi den på eksemplarisk vis beskriver hvilken ufrihed, der stadig hersker i USA i dag«, forklarer han. Den unge, milde generation Auster tilhører en generation, som før har været på barrikaderne - i oprør mod Nixon og krigen i Vietnam - men for den yngre generation udgør ungdomsoprøret fra 1968 en historisk begivenhed, som de kun kender på anden hånd. De protester, der i dag blusser op i byerne, sker på tværs af politiske og litterære organisationer - som for eksempel aktivistgruppen 'Downtown for Democracy' og forfattersamlingen PEN. Og de er mere spontane i deres udbrud og mindre voldsomme i deres udtryk end den forrige generations, der blev bragt til torvs under store bannere, store ord og stor ståhej. Alt andet end ligeglade Men selv om protesterne fra Clinton-generationen er mere spredte og mindre organiserede end datidens græsrodsbevægelser og gadedemonstrationer, så er der alligevel en fornemmelse af en samlet, massiv modstand blandt de unge intellektuelle. »Vores generation har ikke været særligt aktive politisk set - vi har ingen Susan Sontag eller Norman Mailer iblandt os - og det er nok fordi, at vi ikke har haft så meget at være oprørte over«, forklarer den 26-årige Jonathan Safran Foer, der slog igennem som 19-årig, litterær Wunderkind med romanen 'Everything is Illuminated' (udgivet på dansk af Tiderne Skifter i 2003). »Ungdommen har jo ry for at være selvcentrerede og ligeglade«. »På den anden side er det også altid ungdommen, der har været katalysator for politiske forandringer, og det er en arv, som jeg tror, vi er parate til at tage på os nu, hvor vi selv har været vidner til, at demokratiet er blevet krænket på det groveste - først med valgsnyderiet i år 2000 og siden med den censurerende hånd, som Bush-administrationen har lagt over den offentlige diskurs siden terrorangrebene 11. september«. »Så det er vel i virkeligheden Bushs fortjeneste, at min generation endelig er vågnet op til politisk dåd!«, siger han med et tilfreds, ironisk smil på læben. Sproget som gidsel Det er en opvågnen til oprør, der for denne ungdomsgeneration ikke tager destruktionens form, men tværtimod er formuleret som en protest imod destruktion - af sprogets betydninger og demokratiske grundbegreber - og som er provokeret af den måde, Bush-administrationen har taget sproget til gidsel på med deres løgne og forvrængede billeder af virkeligheden for eksempel i Irak: »Vores værktøj, sproget, er blevet krænket og udhulet, dels af Bushs personlige uartikulerethed, men også mere generelt af Bush-administrationens virkelighedsforvrængende terrorhysteri og fiktioner om ydre trusler«. »Derfor lavede vi en bog, 'The Future Dictionary of America', hvor forfattere har givet deres personlige bud på, hvordan en fremtidig definition af et ord - reelt eller opfundet - kunne se ud«. »Auster har for eksempel beskrevet ordet 'bush' som 'en giftig plante, nu uddød'. Det er vores forsøg på at redefinere 'Amerika' efter alle de løgne, der har dækket landet de sidste 2-3 år«. For sjov Den fremtidige ordbog udkom sidst i juli med bidrag fra over 200 forfattere, fra både den ældre (Paul Auster, Kurt Vonnegut, Stephen King, Joyce Carol Oates) og den yngre generation (Jonathan Franzen, Jeffrey Euginides, Dave Eggers, Jonathan Ames). Den er skrevet i en fælles protest imod, hvad Foer beskriver som »enhver god idé, Amerika nogensinde har haft: ytringsfriheden, lovens og sandhedens ret, kvindens rettigheder og adskillelsen af kirke og stat«. »Vi vidste fra starten af, at vores protest ikke skulle tage form som en samling af dystre essays, der beskrev, hvor forfærdeligt det er at leve i USA i dag. Det er et sjovt projekt, og et projekt, der er lavet for sjov - en hyldest til sproget og til det sproglige udtryk«, siger han. Oplæsningsturné Ordbogen har Foer redigeret sammen med forfatterkollegaen, aktivisten og litterær altmuligmand Dave Eggers, der også deltager i en mere håndgribelig form for kampagne mod Bush. I næste uge rejser Eggers nemlig på turné med en række andre unge forfattere til Ohio, som mange spår en central rolle i valgets endelige udfald. Det er den 32-årige Stephen Elliott, som i næste måned udgiver bogen 'Looking Forward To It' om hans år som reporter fra den politiske kampagne, der har arrangeret en oplæsningsturné for forfatterne, inspireret af rockmusikere som Bruce Springsteen og R.E.M., der drager til svingstaterne i oktober for at spille ved en række anti-Bush koncerter. Forfatterne vil gæste hvert enkelt universitet i Ohio med oplæsninger, hvor de studerende ikke bare kan høre forfatterne læse op af egne værker, men også kan indregistrere sig til at stemme. Ohøj Ohio, vågn op »Det er de unge, der udgør den store 'X-faktor' i det her valg«, forklarer Jonathan Ames, der er bogaktuel med 'Wake Up, Sir!'. »Ved sidste valg afgav kun 36 pct. af dem deres stemme. I Ohio er der 50.000 studerende. Hvis vi kunne få dem til at stemme - dels ved at være levende eksempler på, at det er 'cool' at være politisk bevidst, dels ved at minde dem om, at det netop er unge mennesker som dem, der dør hver dag i Irak - så tror jeg, at det kan have en afgørende indflydelse på valget«. Hvis påmindelsen om det stigende antal af unge amerikanere - for ikke at nævne irakere - der i dag dør i demokratiets navn ikke er nok til at få de studerende til at slæbe sig hen til valgurnerne, så får de derudover tilbudt en telefonopringning på valgdagen fra en af de 'cool' forfattere, der ud over Ames og Eggers tæller andre, unge litterære stjerner som ZZ Packer, Rick Moody, Michael Chabon og Tobias Wollf. Demokrati som religion »En telefonopringning fra Dave Eggers skulle nok få dem ud af sengen«, mener Ames. Hvorvidt de unge kommer op til tiden, vil vise sig, når stemmesedlerne gøres op i begyndelsen af november. For Foer drejer det sig dog ikke kun om præsidentkandidater og partipolitik, men om politisk aktivitet overhovedet: »Det handler om, at vores generation begynder at tage del i den demokratiske proces, der om noget karakteriserer 'Amerika'. Demokratiet er en arv, som vi må tage vare på - det er er det, der adskiller os fra andre kulturer. Det er vores tro«.