Frank Esmann. - Foto: Søren Rud

Frank Esmann. - Foto: Søren Rud

Interview

Hvad gik galt for Frank Esmann?

Ugen startede med hård kritik af Frank Esmann for at have skrevet store dele af sin Kissinger-biografi af fra et amerikansk forlæg. Nu har forlaget trukket bogen tilbage. Hvad siger Frank Esmann selv, og hvad bliver bogens skæbne?

Interview

Så hvad gik galt for journalist Frank Esmann, da han skrev sin bog om Henry Kissinger?

I onsdags stemplede Berlingske Tidendes anmelder Bent Blüdnikow 'Kissinger' som plagiat.

Han var nemlig faldet over en række afsnit, der lød mistænkeligt som bidder af 'Kissinger - A Biography' - et værk amerikaneren Walter Isaacson udgav i 1992.

Ophavsret
Som det fremgår andetsteds på denne side, bladrede Politikens kommentator sig også ret let frem til en håndfuld andre steder, hvor afsnit ligner hinanden.

Vel at mærke afsnit, hvor Frank Esmann ikke henviser til den oprindelige kilde, men lader dem stå, som om de var hans egne, originale formuleringer.

Og det er netop sagens kerne. For ophavsret handler om, at skribenter har rettighederne til det originale, de har skabt - for eksempel særegne vendinger eller en original opbygning.

Bogen trækkes tilbage
En forfatter må gerne gengive mindre lunser fra en andens værk, men så skal det være tydeligt, hvor teksten stammer fra. Og det er de henvisninger, der mangler i Frank Esmanns bog.

»Det kan være en krænkelse at overtage enkelte sætninger og afsnit, hvis de indeholder originale, kreative formuleringer. Man må kun overtage den slags i meget begrænset omfang, og det kræver kildeangivelse«, siger Morten Rosenmeier, der arbejder med ophavsret som lektor på Københavns Universitet og i øvrigt ikke vil kaste sig ud i en konkret vurdering af Frank Esmanns bog.

Om de manglende henvisninger gør hele bogen til plagiat, og om den selv med nye noter er uværdig til udgivelse, er spørgsmål, forlaget Aschehoug netop nu tumler med - imens det under store omkostninger trækker bogen tilbage.

'Ikke bevidst'
Men en garvet og i øvrigt respekteret journalist som Frank Esmann kender selvfølgelig reglerne. Han behøver slet ikke bevæge sig i nærheden af gråzonerne. Hvordan forsvarer han selv, hvad der er sket?

»Jeg har gennemlæst 14 Kissinger-hovedværker og 40 andre værker. Dertil kommer dokumenter, avisartikler og meget andet. Og det er klart, at jeg har høstet frugter under læsningen, og de frugter har jeg brugt, da jeg begyndte at skrive«, siger han.

Hvordan det?

»Man sidder med materialet og de noter, man har taget under læsningen. Man har måske seks værker flydende rundt på skrivebordet plus nogle dokumenter. Så begynder det at glide rent skrivemæssigt«.

»Jeg har brugt Isaacson som den vigtigste kilde til Kissingers barndom og ungdom, og hvis jeg er kommet for tæt på, uden at have lavet en notehenvisning, beklager jeg selvfølgelig. Mit princip har været, at der skulle være noter ved de afgørende, direkte citater og generelle noter til slut. Så fejlene er ikke sket bevidst«.

'Fortjener at blive på markedet'
Men afsnittene ligner jo hinanden helt tydeligt?

»Ja, det er da rigtigt. Der er nogle afsnit, hvor jeg indrømmer, at jeg har begået en fejl. Der skulle have været en note ind. I andre afsnit mener jeg, at det er unødvendigt. At der var 600 deltagere på Henry Kissingers første seminar på Harvard står med præcis de samme ord hos Isaacson, men det er almindeligt tilgængelige oplysninger«.

Hvad er så gået galt, hvor også formuleringen ligner?

»Jeg har skrevet, det er flydt fra mig. Når du først begynder at skrive en bog, kommer du ind i en tankestrøm eller tankebane. Så glider fingrene hen over maskinen, engagementet og indlevelsen i stoffet er det, der optager dig, du husker at sætte dine notater, selvfølgelig, men det er glippet et par steder, og så er der ikke sat en note på«.

Er det ikke dit ansvar?

»Jo, selvfølgelig er det det. Det er mit ansvar at levere bogen i så perfekt stand som muligt. Det mener jeg nu også, at jeg har gjort. Jeg har skrevet en bog, der fortjener at blive på markedet«, mener Frank Esmann.

Pengene tilbage
Foreløbig trækker forlaget Aschehoug dog 'Kissinger' tilbage. Boghandlere, der har købt bogen hjem, sender bøgerne retur mod betaling. De formentlig få kunder, der nåede at købe et eksemplar, kan gå i boghandlen og få pengene igen - med mindre de da gemmer 'Kissinger' i håb om, at den får samlerværdi.

Imens har forlaget hyret en konsulent, der gennemtrawler Frank Esmanns og Walter Isaacsons bøger. Konsulentens arbejde kommer til at afgøre, om 'Kissinger' udkommer med rettelser eller slet ikke ser dagens lys igen.

»Som forlag skal vi selv forsvare ophavsretten, og jeg synes, at nogle afsnit er betænkeligt tæt på Isaacsons«, siger forlagets direktør Anette Wad.

Hun møder Frank Esmann i næste uge. Hun ved ikke, hvornår forlaget tager en beslutning om bogen. Foreløbig har Aschehoug ikke hørt noget i sagen fra Walter Isaacson, selv om han er bekendt med den danske diskussion. Paradoksalt nok har bogen fået megen ros i de fleste af de anmeldelser, der er nået at udkomme.

»Det ville ikke have devalueret bogen, hvis afsnittene bare havde haft korrekte henvisninger. Det er ærgerligt, og jeg er ikke enig i, at bogen er et plagiat. Der ligger en selvstændig research bag. Noterne mangler i nogle få, men selvfølgelig alvorlige tilfælde, og nu undersøger vi omfanget«, siger hun.

Selv vil Frank Esmann ikke give et bud på, hvor mange afkopierede afsnit hans bog indeholder. »Det tør jeg faktisk ikke udtale mig om. Blüdnikow har fundet nogle eksempler. I har fundet seks eksempler mere. Og hvis den almindelige mening er, at det kræver en fodnote, laver jeg det da gerne eller skriver om«, siger Frank Esmann.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden