Kontoret ligger på 5th Avenue og er fyldt med lys og virkelyst. Bag computerskærme sidder unge kvinder og skriver flittigt til den summende lyd af deres konstante kaglen, som afbrydes kort, da en af pigerne rejser sig for at varme sin daggamle kaffe i køkkenets lyserøde mikrobølgeovn. På hendes T-shirt står skrevet: »Gud er en kvinde, og hun ser godt ud«. Håndarbejdet genoptages Det er en sætning, der kort og godt beskriver dagsordenen på et af USA's førende feministiske tidsskrifter, 'Bust'. Debbie Stoller er hovedredaktør her, og hun har også en del mere på dagsordenen. Ene kvinde har hun fået tusindvis af unge mennesker til at genoptage håndarbejdet med bestsellerne 'Stitch 'n Bitch: A Knitters Handbook' og 'Stitch 'n Bitch Nation', der har ansporet en række strikkeklubber landet over. Newyorkernonchalance Stoller er nemlig ikke feminist af den militante støbning, og det vidner alene hendes påklædning om: lårkort nederdel, lange strømper og søde små blomster på trøje og gummistøvler. Om håndleddene rasler det med orangerød perler, mens en buddha hænger om halsen på hende og vipper i takt med de store armbevægelser. Stoller oser af driftighed, iblandet en vis newyorkernonchalance, der får hende til at fremstå som både betryggende og provokerende. Og så er hun bramfri, så det basker, og snart flyver det om os med F-ord og andre unævneligheder. Arbejde er arbejde Men ifølge Stoller er der da også stadig meget at bande over som kvinde i dag. Det, hun finder anstødeligt, er imidlertid ikke mændene eller kødgryderne, men den måde, kvinderne har håndteret deres frigørelse på. De har lagt alt for meget vægt på ligestilling og alt for lidt tryk på deres egen kvindelighed, mener hun: »I 1970'erne var Betty Friedans bog 'The Feminine Mystique' feministernes bibel, og ingen har turdet sætte spørgsmålstegn ved bogens fordring - at kvinder, der ville realisere sig selv, måtte væk fra madlavning, sytøj og rollinger og ud på arbejdsmarkedet for at blive betalt for deres arbejde, ligesom mændene blev det.« »Det var den eneste måde, at kvinder kunne vinde respekt på, mente man. I dag har vi måttet sande, at et job ikke nødvendigvis er selvrealiserende, men for det meste bare er hårdt og kedeligt«. »Sådan er det jo at arbejde. Selv for mig, i min drømmestilling som redaktør af 'Bust', er det meste bare et slid. Arbejde er arbejde, hvad enten det foregår inden for eller uden for hjemmets fire vægge«. Det ser ellers ret sjovt ud, Stollers arbejde. På overfladen ligner 'Bust' hvilket som helst andet dameblad, men det blanke layout dækker over noget langt mere komplekst. Her er ingen slankekure eller personlighedstest og heller ingen reklamer for vaskemaskiner og bruncreme. I stedet bugner 'Bust' med skæve artikler - om vibratorer, pornofilm for kvinder og om Martha Stewart og 1700-tallets heksejagter - og selv reklamerne er alternative: der annonceres for vaskbare menstruationsbind (i leopardmønster), miljøvenlige spa-produkter og 'Lick Bush'-trusser. Der er til gengæld masser af strikkeopskrifter og broderimønstre, men det er noget, vi kommer tilbage til. Det huslige arbejde værdsættes ikkeDet er vel ikke feministernes skyld, at vi alle skal slide så hårdt i det? »Nej, men man havde en tendens til i 1970'erne at se alle samfundets uligheder i kønnets optik, og dermed fortsatte feministerne uafvidende en patriarkalsk kulturs nedgørelse af 'kvindeligt' arbejde - og jeg bruger gåseøjne for at understrege, at vi taler om kulturelle konstruktioner, ikke naturtilstande her«. »Vi har tradition for at dele sliddet op i hhv. 'mandligt' og 'kvindeligt' arbejde, hvor det 'mandlige' - dvs. det betalte job ude i samfundet - altid er blevet regnet for mere værd end det arbejde, kvinderne traditionelt har taget sig af inden for hjemmets fire vægge«. »Da feministerne lukkede kvinderne ud af hjemmet og ind på arbejdsmarkedet, videregav de samtidig den melding, at alt husligt arbejde - håndarbejde, gulvvask, madlavning - i sig selv er nedværdigende for kvinder at lave«. »Jeg tror imidlertid ikke, at 'kvindeligt arbejde' er mere frustrerende at lave end andet arbejde. Det, der er frustrerende ved det huslige arbejde er, at det ikke bliver værdsat i vores kultur«. Hurra for shoppingHvor befinder kvindekampen sig så i dag, hvis det ikke handler om ligestilling på arbejdsmarkedet? »Vi er en ny generation af kvinder, og vi har nogle andre problemer end dem, de kæmpede med i 1970'erne. Den største udfordring i dag er at få gjort op med det æstetiske tyranni, der stadig hersker i samfundet, hvor reklamer bombarderer os med billeder af, hvilke produkter vi skal bruge for at blive bedre og lykkeligere kvinder, som en mand gider gifte sig med«. »Popkulturen har lige så stor indflydelse på kvinder, som de politiske beslutninger har, og det er inden for det felt, at kvindekampen i dag skal stå«. »Derudover handler det for dagens feminister om at genvinde noget af det 'kvindelige' territorium, som vi smed ud med badevandet i 1970'erne, og her mener jeg, at vi kunne tage ved lære af den måde, bøssebevægelsen i USA har kæmpet for deres rettigheder på. Deres strategi var nemlig ikke bare at tilpasse sig den eksisterende orden, sådan som feministerne gjorde det ved at smide kvinderne ud på arbejdsmarkedet«. »Bøsserne kom ikke ud af skabet og sagde: »Vi er i virkeligheden ligesom jer!«. Tværtimod insisterede de på deres anderledeshed og fejrede den med stor bravur, og det er noget, vi kvinder også bør gøre. Vi skal fejre vores kvindelighed ved at gøre de ting, vi godt kan lide at lave, og hvis det er at shoppe og pynte os, så er det også i orden!«. »Det er langtfra alle feminister, der er enige med mig i dén analyse, og jeg er blevet skældt ud for at promovere en form for 'piget feminisme', der i virkeligheden er ude på at hive kvinderne tilbage til kødgryderne. De mener ikke, at man både kan være modeinteresseret og feminist, men at de to ting - at pynte sig og at kæmpe for kvinders rettigheder - udelukker hinanden«. Alternativt kvindebillede i popkulturen Det er nemt at se, hvorfor nogle feminister føler sig provokeret af Stollers projekt, der ikke alene har placeret hende i redaktørstolen på 'Bust', men også på landets bestsellerliste. Hun blander seriøsitet og fjantethed på en måde, som giver hendes feminisme et frækt og lyserødt skær, og som derfor ikke tager sig så faretruende ud. Det samme gælder 'Stitch 'n Bitch'-bøgerne, der blander kulturkritik med nuttede strikkeopskrifter og politiske essays med informationer om, hvor man kan få fat i mønstre på hundesweatre over internettet (thedietdiary.com/cgi-bin/chart_dog.pl). Men for Stoller handler det om at favne det hele, ikke mindst den ironiske selvdistance: Du må indrømme, at din 'pigefeminisme' kan virke lidt poppet. »Det er hele pointen med det, jeg laver - at det er poppet. Jeg startede min karriere inden for universitetsverdenen, hvor jeg tog en ph.d. i kvindepsykologi og skrev en afhandling om mediernes indflydelse på kvinders selvbillede. Men jeg har aldrig haft lyst til at sidde sammen med andre intellektuelle og diskutere, hvordan medierne underminerer kvinder. Jeg ville hellere gøre noget ved det, være mere positiv i mit virke for kvindesagen. Derfor grundlagde jeg 'Bust' sammen med Laurie Henzel for over 10 år siden. Her finder du et alternativt kvindebillede i popkulturen, der ikke handler om, hvordan du skal gøre dig lækker for andre, men hvordan du kan gøre dig lækker - med miljøvenlige produkter! - hvis du har lyst«. Pindekamp »Side om side med vores modereportager har vi politiske artikler, men de handler ikke alle om hustruvold, fri abort og andre af kvindebevægelsens store temaer. 'Bust' lægger tryk på glæden, ikke på farerne ved at være kvinde, og det gør vi ud fra en forestilling om, at kvinder ikke skal behandles som ofre - for mediernes eller mændenes tyranni - men som hovedaktører i deres eget liv«. »Jeg startede heller ikke 'Stitch 'n Bitch'-gruppen her i New York for at starte en politiske revolution, men fordi jeg simpelthen bare elsker at strikke og gerne ville dele den fornøjelse med andre kvinder - for det er meget sjældent, at der kommer mænd til vores møder«. »Vi har et fantastisk fællesskab her. Unge kvinder kommer med et par pinde og nogle garnnøgler og bliver umiddelbart overraskede over ikke at komme herfra med en ny sweater under armen. De finder hurtigt ud af, at det er svært at strikke - at det er et håndværk, som skal læres«. »Og dermed får de også en nyvunden respekt for alt det arbejde, som deres bedstemødre og hjemmegående mødre har gjort i årtier uden at få nogen tak - tværtimod er de blevet fremstillet som nogle stakler, der aldrig fik udlevet deres potentiale«. Stoller har talt sig varm, og hendes entusiasme er ikke til at skyde igennem. Jeg nænner ikke at fortæller hende om min egen erfaring med pindene, som er fyldt med helt andre følelser - af frustration, nederlag og kvindelig rivalisering - end dem, Stoller nævner, ligesom jeg heller ikke synes, at det er relevant at komme med mine reservationer over for den pigeklub, hun promoverer. Stollers lidenskab og engagement kan man ikke diskutere med - den står skrevet i hendes ansigt, hendes gang, hendes påklædning: Her er en kvinde, der ved, hvad hun vil - og hun gør det.