Hun er dansk litteraturs troldeunge. Et utilpasset væsen fra den anden side, en forfatter, der tillader sine personer at pleje omgang med glubske ulve, huldrer og andet pak, og som med glimt i øjet vrister solsortens sang ud af finere dansk lyriktradition. Med historiesamlingen ’Det hvide kvarter’ fortsætter Charlotte Weitze med andre ord sin egen uregerlige folkloristiske linje fra debuten ’Skifting’ i 1996. Og alene af den grund, forfatterskabets karakter af soloprojekt midt i tidens selvbiografiske strømninger, er hun værd at lytte til.

Ja, lytte til, for det er, som om hendes fortællinger, gjort af skrønen og vandrehistoriens stof, er som skabt til højtlæsning i lejrbålets skær.