Briten Hesketh Lock ser strålende ud, maskulin i sin bedste alder med fin karriere, høj, slank, blændende begavet med hang til nørdet talfiksering, hvor han tæller alt fra datoer til samlejer, anerkendt antropolog af uddannelse med godt betalt job som problemknuser, når noget går selvmorderisk galt for internationale selskaber. Så er han sågar ferm til at klippe de japanske papirfigurer, der hedder origami og kan forestille alt fra planter til dyr. LÆS OGSÅBritisk forfatter inviterer på undergang med ekstra topping Men Hesketh lider af Aspergers syndrom. Hans forhold til mennesker er bag det nogenlunde venlige ydre køligt. Med egne faste rytmer og en kynisk åbenmundethed, uden den følelsesmæssige kompetence, vi kalder empati. Jovist kan han nære følelser, være patetisk, vred og endog jaloux. Det er derfor, han ved romanen 'De ubudne's begyndelse har sat sig selv i splendid isolation på den skotske ø Arran. Infantil apokalypse Hans kæreste, Kaitlin, har indrømmet et sidespring, og selvom han faktisk havde et nært og faderligt forhold til hendes søn med navnet Freddy K - tænk gerne på navnebroderen i gyseren 'Nightmare on Elm Street' - har han fornærmet trukket sig tilbage fra verdens vrimmel. Så læser han om et barn, som har slået sin bedstemor ihjel med en sømpistol. Det er ikke det første dræbende barn i Liz Jensens fantastisk velskrevne, listende uhyggelige og gennemført komponerede thriller om børn, som udfører mystiske drab, og voksne, som foretager sig fatale ting, hvor hendes hovedpersons autistiske apparition bliver en logisk nøgle til denne dystopiske fabel om fremtidens hævn over nutidens dårskab, ressourcespild, klimaforandringer, hungersnød. LÆS OGSÅSuccesforfatter: »There is a kind of madpakkekultur in Denmark« Temaet kender vi. Børns grusomhed i en verden gået galt, fra William Goldings 'Fluernes herre' til Stephen Kings 'Children of the Corn', for bare at nævne nogle få værker om infantil apokalypse. Men Jensen formår elegant at variere sin futuristiske spøgelsessonate om voksende fugue-tilstand, en art hukommelsestab, som pendler med en parallelverden. Samt lidt sød satirisk brod mod den skandinaviske krimis genregængse socialrealistiske bekymring om det nære samfund. Om hvem der har siddet skævt på potten og siden lå samfundet til last. Et Sverige, hvor »fokus ikke (er) på, hvad den kriminelle har gjort forkert, men hvordan det svenske samfund kunne have forhindret, at det skete«. Spækket med humor Liz Jensens tematik er noget større, mere patetisk og mondæn. Men ved at sætte en rationalist ind, en videnskabsmand, der ligesom Max Frischs 'Homo Faber' kun tror på dennesidige facts og figurer, formår hun paradoksalt at gøre sin iboende metafysik jordnær, vedkommende og dybt foruroligende. Vi har jo lånt Jorden af vore børn, men vor sørgelige misligholdelse, sjuskede egocentri og skødesløse overforbrug har katastrofale følger. Kreditorers hævn ankommer med terror, grusomhed og ganske uden nåde. Tilbage er kun håbets princip, og det forslår måske som en skrædder i helvede. LÆS OGSÅDrengen, der vidste for meget Det sker dog ikke i denne uhyggelige science fiction- og spøgelseshistorie om begavede børns opgør med de voksnes globale foragt for sammenhæng og ansvar. Moralsk javel, men også spækket med sort moro og anden grotesk galgenhumor. Om den videnskabelige virkelighed, som så alligevel formår så lidt med den irrationelle uvirkelighed, vi tror så lidt på og dog ved så lidt om. Liz Jensen taler på Krimimessen i Horsens med Nanna Goul om 'De ubudne' lørdag 16. marts klokken 14.00 i Snedkeriet.