Gendigtninger fungerer på godt og ondt

Kan man brodere nutidige historier for unge hen over kanoniserede forlæg af H.C. Andersen, Blicher og Pontoppidan? Både og.

Skønlitteratur

En ny læsepædagogisk serie af ungdomsromaner demonstrerer, at litterære fortolkninger af ældre værker kan være en frugtbar metode.

Ideen med serien er at sætte en række etablerede forfattere til at skrive en lille roman med udgangspunkt i en klassiker. Hensigten er at vitalisere læsningen af kanoniserede tekster og få unge mennesker til at forstå dem bedre og måske endda interessere sig for dem.

Og den slags projekter kan der komme både virkelig gode læsninger og ikke mindst værker ud af. Måske fordi læser og forfatter lader sig sætte i en ramme, hvor der både friere og mere disciplineret kan tænkes, skabes og skrives.



Cecilie Ekens ’Din for evigt’ er både sprogligt, kompositorisk og sanseligt en virkelig fin lille roman. Den er skrevet med afsæt i H.C. Andersens ’Snedronningen’ og har fastholdt eventyrets karakteristiske opbygning i syv små historier. Fald og uskyldstab er eventyrets hovedtemaer, og her fortolkes de ind i en nutidig ramme med dens forestillinger om social arv og miljø.

Historien handler om Ida, der har været forblændet af Kasper, siden de var børn, og den skildrer den desillusion og smerte, det er, ikke at kunne genvinde sin barndoms uspolerede tilstand og forelskede blik på verden.

Handlingen udspiller sig i en moderne gymnasiehverdag, og dens slutning er på bedste vis alt andet end hurtig og lykkelig. Eller rettere sagt, så viser den netop, at det lykkelige er noget andet. Det er nærmere afklaring. Ved konfrontation med fortiden falder sløret og illusionen fra øjnene, og på Ida gør det ondt. Men hun vælger modigt at gennemleve smerten og følge vejen til et sandt liv, et levende liv. I konfrontationen med Kasper finder hun den nødvendige indsigt og erfaring: Smerten er ikke synden. Det onde er derimod flugten ud af nuet, det er det at leve i fortiden og altså ikke selve tabet af barndomstilstanden. Og ved at vokse med sit liv og turde lade illusionerne gå under, genfinder hun sand livskraft, lyst og glæde.

Pressemeddelelsen skriver, at seriens romaner og forlæg kan læses som selvstændige værker. Og ’Din for evigt’ nødvendiggør bestemt sig selv.

McDonald’s-mad fra affaldscontaineren Derimod demonstrerer Bent Hallers ’Skyld’, hvordan det kan se ud, når opgaven ikke lykkes.

Henrik Pontoppidans socialt engagerede noveller fra samlingen ’Fra Hytterne’ og særligt ’En stor dag’ har her været forlæg og har i mine øjne ikke befrugtet Hallers sprog på en hverken engagerende, seriøs eller vedkommende måde.



’Skyld’ er en grotesk og overgjort historie fortalt af en dreng, der vokser op i miserable omgivelser med alkoholiske forældre, en vanvittig mormor og en lillesøster, der forsvinder, hvilket han alt sammen tager skylden for, mens han æder McDonald’s-mad fra affaldscontaineren.

Den forrykte historie skriger klart efter at blive fortalt, men skriftens galgenhumor og fandenivoldskhed fungerer ikke i en roman på over 70 sider.

Dens stil er klart overført fra forlægget, hvor den fungerer så godt, fordi Pontoppidan med antagelig nødvendighed har valgt at komponere sit stof i kort form og belyse sin tematik med flere fortællinger. ’Skyld’ kunne måske have levet, hvis den som sit forlæg havde været en koncentreret novelle.

Men jeg kan alligevel ikke helt se, at dens sprog selv i den form ville have fungeret: »hvis jeg rømmede mig for at gøre opmærksom på at jeg fandtes, så hylede de op om, at jeg var en pervers lille stodder«. Det er ikke en troværdig teenagedrengs diktion, lige meget hvor langt han er ude, hvor afsporet eller hvor grotesk en romanfigur han så end måtte være.

Umulig forelskelse

Hanne Kvists ’Ørkenland’ er skrevet med St. St. Blichers ’Hosekræmmeren’ som forlæg.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den handler om den umulige forelskelse mellem teenagepigen Gertrud, der har problemer derhjemme, og Hasnain, der bor på asylcenter. Både kompositorisk og tematisk fortolker ’Ørkenland’ sit forlæg på en inspirerende måde.

Og konsekvent og modigt tør den lade sine hovedpersoner udvise og formulere en indsigt, holdning og ikke mindst interesse for aktuel flygtningepolitik og i det hele taget for det samfund, de lever i.

Dens åbenlyse indsigt i og respekt for sine hovedpersoner er særlig, og her lykkes det faktisk på original, men ukompliceret vis at udpege det kanoniske værk som aktuelt og interessant både i sig selv og i en nutidig kontekst.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden