I begyndelsen fik jeg en del kommentarer, når jeg sad og hæklede på gaden. Mest fra ældre, som syntes, det var anderledes at se en ung fyr hækle, og det var de ikke bange for at sige til mig«.

»’Har du ikke en kone til at gøre det der for dig?’, kunne fremmede finde på at sige til mig, hvis jeg sad udenfor på en café og hæklede i solen. Efter min sygemelding hæklede jeg alle steder, fordi det hjalp mig sindssygt meget. Jeg hæklede på gaden, i metroen eller i mine pauser i den blomsterbutik, jeg arbejdede i«.