For ikke så længe siden tronede hundehvalpe, killinger, bjørneunger, spurve og andre porcelænsdyr i blåt og hvidt på hylderne og i vindueskarmene i ethvert borgerhjem i Danmark. Og hvis man ikke var til dyr, var der menneskefigurerne – de artige pigebørn, drengene i matrostøj, bondekonerne, eskimoerne og håndværkerne. De fortæller historien om en svunden tid, hvor svinehyrden havde travlt på marken, hvor håndværkeren brugte hænderne og ikke maskiner, hvor børnene sad med en bog i skødet i stedet for at spille Playstation, eller de i jalousi ville have fingre i et koldt glas mælk – og ikke cola.
LÆS ARTIKEL Når design bliver ikoner
Porcelænsfigurernes storhedstid lå i perioden fra 1910 til begyndelsen af 1940’erne. Men selve produktionen fortsatte mange årtier derefter. Både Bing & Grøndal, Den Kgl. Porcelænsfabrik (i dag Royal Copenhagen) og andre fabrikker sprøjtede figurerne ud på et umætteligt marked.
Symbol på småborgerlighed
De seneste 20-25 år er populariteten imidlertid dalet i et omfang, så Royal Copenhagen kun producerer et mindre antal figurer. Og ikke til det danske marked. De fremstilles til det italienske marked, hvor forældre og bedsteforældre fortsat ønsker at bevare et figurativt – utopisk – billede af deres børn og børnebørn. For mange danskere er figurerne mere symbolet på en lidt tung og kvælende småborgerlighed.
Her kunne artiklen så ende, inden den blev begyndt.
Men de første tegn på en fornyet interesse for figurerne har vist sig. Det er de helt hvide figurer – og især isbjørnene – der er en begyndende interesse for.
Hos Bruun Rasmussen er man nødt til at sælge de blå-hvide figurer i grupper med flere på et lod »for overhovedet at komme af med dem,« siger Charlotte Hviid, der er vurderingssagkyndig for porcelæn hos Bruun-Rasmussen Auktioner. Anderledes ser det ud med de hvide figurer.
60 procent over vurderingen
I begyndelsen af i år solgte Bruun Rasmussens netauktion et lod med en hvid isbjørn og en figuropsats. Vurderingen lød på 3.000 kroner, men hammerslaget endte på 4.200 kroner.
I slutningen af april var der igen flot bud efter en brølende isbjørn af Jens Peter Dahl-Jensen på Bruun Rasmussens netauktion. Den var vurderet til 2.000 kroner, men gik for 3.200 kroner – 60 procent over vurderingen.
LÆS ARTIKELOtte kendisser viser deres yndlingsstel frem Charlotte Hviid vil ikke udelukke, at de en dag igen bliver populære at samle på, og ifølge flere antikvitetsfirmaer skiller isbjørnene og andre figurer med hvid overflade sig ud fra mængden. Isbjørnene hitter Hos Skov Antik i Silkeborg, der har landets største lager af porcelænsfigurer, melder indehaver Ole Skov om sløvt salg og lavere priser på Royal Copenhagen og Bing & Grøndahl – lige med undtagelse af de hvide isbjørne og de hvide figurer af Kaj Nielsen fra to af landets andre gamle producenter af porcelænsfigurer, Ibsen og Kähler. Og de ord svarer nøjagtig til det indtryk, Sussie Kogsbøll fra Kogsbøll Antik i det indre København har af sine kunder. »Der er i ikke meget salg i figurerne. Men vi har en voksende gruppe af yngre kunder, som efterspørger de hvide porcelænsfigurer. Den er ikke stor, men den er der, og det er isbjørne, de er glade for«. Heller ikke kreativ direktør Niels Bastrup fra Royal Copenhagen vil udelukke, at figurerne igen finder et publikum herhjemme. »Når noget er så meget yt, at det ryger til Kirkens Korshær, så begynder det at være kræs for frontrunnere, og det er netop her, der er basis for, at de dukker op igen som trend«, siger han. Royal Copenhagen har dog ingen aktuelle planer om at genoptage produktionen til det danske marked. Nye figurer Hos keramikfirmaet Kähler, som har en lang tradition for figurer, tror man imidlertid på en stigende interesse for det hvide porcelæn, og firmaet er nu parat til at genoplive traditionen. Men i en ny udgave med kunstnerisk mere udfordrende figurer af keramikeren Louise Hindsgavl. Hvad får jer til at satse på nye porcelænsfigurer, når et firma som Royal Copenhagen helt har stoppet sin produktion? »Vi tror stadig på et marked for figurerne. Men det er en mere moderne form for figurer, vi satser på. I forvejen har Kähler en lang tradition for porcelænsfigurer, og hvis man går tilbage og ser på dem, som blev skabt til Kähler af Kai Nielsen, så var de meget provokerende for deres tid. Det betragter vi som en kulturarv, og den vil vi gerne samle op igen med Louise Hindsgavl«, fortæller Camilla Christensen, som er produktudviklingschef hos Kähler.
