Porcelænsfigurerne er alle sammen fra Royal Copenhagen og er en blanding af gamle figurer af mange forskellige designere, hvor den ældste er formgivet i 1920’erne, og nogle ret nye.
De farveløse udgaver stammer fra serien Royal Whites, som er nogle år gammel, og hvoraf jeg fik lov at udvælge 46 figurer, som alle blev fremstillet i hvid. Nogle af dem er virkelig indbegrebet af folkelig og ret kitschet smag, som for eksempel ’Dreng med kalv’, der oprindelig var i blålige og brune pasteller. Men når alle farverne bliver skrællet af, ser man selve formen og de smukke detaljer bedre, og så fremstår de faktisk som ret flotte i deres design, synes jeg.




























