Selv om jeg for mange, mange år siden blev udnævnt til årets trendsætter af Synoptik, fordi jeg – før hornbrillens genkomst – i Delhi havde købt et par kraftige sorte af slagsen for 10 kroner, har jeg svært ved at forholde mig til design. At jeg alligevel efterhånden bor ganske pænt, er min kones fortjeneste, og det er også hende, der i 50-års fødselsdagsgave gav mig en Le Corbusier liggestol (LC 4 chaiselong designet i 1928, red.), som jeg er sindssygt glad for.
Den er smuk, og når jeg ligger i den, føler jeg nærmest, at jeg indgår i et kunstværk. De yngste børn synes, den er sjov, fordi den kan vippe, men den er virkelig blevet ’fars stol’ – mit møbel, der betyder noget for mig i mit daglige liv. Den er placeret foran pejsen, når den ikke er slæbt ud på græsset i kolonihaven, og når jeg ligger i den og læser manuskripter med hovedet støttet af nakkepøllen, føler jeg mig lykkelig.
