Det er svært at forestille sig en bedre placering for møbeludstillingen ’Skud på stammen’ end forhallen til Industriens Hus på Rådhuspladsen i København.
Ikke fordi Industriens Hus i sig selv er en charmebøf, men fordi det vrimler med mennesker i området, som kunne være potentielle gæster til udstillingen, der viser, hvad der kan komme ud af et tæt samarbejde mellem etablerede designere og unge snedkerstuderende.




























