Siden 2003 har Norman Fosters skyskraber The Gherkin tronet blandt Londons højhuse. Med sin kurvede grønne facade ligner den en stor syltet agurk, som på lang afstand giver et godt modspil til de omgivende firkantede kasser.
I Berlin har Foster skabt den store glaskuppel på toppen af den gamle Rigsdag, og i Californien har han tegnet et nyt hovedkvarter til Apple, der ligner en stor hulahopring, der lige er faldet ned fra himlen.




























