At stå oven på en tradition kan være ret befriende. Mange har en idé om, at vi hele tiden skal opfinde den dybe tallerken, men der ligger altså en stor værdi i at udføre et håndværk, som allerede har passeret igennem generationer. Derfor kan det være en nydelse at væve. At følge ældgamle teknikker, præcis som andre har gjort det før, få lov til at tømme hjernen, fordi man skal koncentrere sig om en masse teknik, og bare nyde pusterummet.
Min gamle, kæmpestore væv er lavet af firmaet Anders Lervad & Søn, som blev meget berømt omkring mellemkrigstiden. Dengang lavede kvinder jo selv deres boliginteriør, og væven var en essentiel del af husholdningen. Men det tager tid at væve, så man havde jo ikke lige 10 sæt sengetøj eller 30 viskestykker. Og kun at have det, man har brug for, synes jeg, er ret fascinerende. Ikke at dyrke overfloden og i stedet have en en til en-oplevelse med de ting, man omgiver sig med.
