0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tekstildesigner Astrid Krogh: »Jeg er vendt tilbage til det, jeg er rundet af«

På sin væv genfinder Astrid Krogh grundstenen i sit fag. Hun nyder følelsen af at følge i fortidens fodspor og komme væk fra masseproduktion og total overflod.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Det kræver fuld opmærksomhed, når Astrid Krogh sidder ved væven og skal holde styr på op til 2.000 tråde. Men det kan være ret meditativt, fortæller designeren.

Design
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Design
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

At stå oven på en tradition kan være ret befriende. Mange har en idé om, at vi hele tiden skal opfinde den dybe tallerken, men der ligger altså en stor værdi i at udføre et håndværk, som allerede har passeret igennem generationer. Derfor kan det være en nydelse at væve. At følge ældgamle teknikker, præcis som andre har gjort det før, få lov til at tømme hjernen, fordi man skal koncentrere sig om en masse teknik, og bare nyde pusterummet.

Min gamle, kæmpestore væv er lavet af firmaet Anders Lervad & Søn, som blev meget berømt omkring mellemkrigstiden. Dengang lavede kvinder jo selv deres boliginteriør, og væven var en essentiel del af husholdningen. Men det tager tid at væve, så man havde jo ikke lige 10 sæt sengetøj eller 30 viskestykker. Og kun at have det, man har brug for, synes jeg, er ret fascinerende. Ikke at dyrke overfloden og i stedet have en en til en-oplevelse med de ting, man omgiver sig med.

På væven arbejder jeg tit med skrøbelige tråde, hvor man helst ikke skal lave fejl. Med op til 2.000 tråde kræver det min fulde opmærksomhed, og jeg bliver nødt til at have det fulde overblik og samtidig falde ind i rytmen med at hæve og sænke tråde og skyde garn ind. Gør jeg det, er det egentlig meget meditativt, og min hjerne bliver totalt tømt for alt andet.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts