Min første, blå SNS Herning-sweater fandt jeg for 21 år siden i en genbrugsbutik, mens jeg var på efterskole i Vestjylland. Straks blev jeg imponeret over, hvor lækkert materialet var, og hvor rart det var at have den på. Jeg kan tydeligt huske, at jeg tænkte: Bare den aldrig går i stykker. Og det har den heller ikke gjort.
I dag er den ved at være godt mør, men jeg har også både sovet og rejst i den. Da jeg var helt ung og tog på interrail igennem Centraleuropa, endte jeg på en alpetop i Schweiz i totalt regnvejr. Det var blevet mørkt, og jeg ikke kunne ikke nå tilbage, så jeg tog sweateren på i ly af en presenning og rystede, fordi det var så bidende koldt. Men med sweateren føltes det som at få en konstant krammer, og at jeg ikke var helt alene. Sweateren har altid været en god rejsekammerat – og det er den sådan set stadigvæk.
