0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Der gik grød i hans musikkarriere: »Jeg savner fandeme at spille«

Lasse Skjønning Andersen drømte om en karriere som musiker. I stedet åbnede han restaurantkæden Grød. Nu står kontrabassen i stuen som symbol på musikerdrømmen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Først gik Lasse Skjønning Andersen på musikkonservatoriet i London – og så gik der grød i musikken. Men han savner at spille og bliver vemodig, når han kigger på sin kontrabas.

Design
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Design
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Sammenlagt har jeg kun spillet på min kontrabas i omkring fem timer. Jeg købte den af min gamle baslærer på nogenlunde det tidspunkt, hvor jeg startede Grød. Siden er den egentlig blevet til et symbol på drømmen om den musikkarriere, som stoppede. Det er en dualistisk følelse. Selv om jeg er enormt glad og stolt over at have skabt Grød, savner jeg samtidig fandeme også at spille.

Når vi havde musik i 1. klasse, var der aldrig nogen, der gad bassen. Den var kedelig og ikke så sej hos pigerne, så det var lidt tilfældigt, at jeg endte med instrumentet. Men lige siden har jeg været fuldstændig bidt af især den elektriske bas. Så da jeg efter gymnasiet stod jeg i et uddannelses- og fremtidsvakuum og ikke rigtigt vidste, hvad jeg skulle stille op, besluttede jeg mig for at gå all in på musikken. Jeg stoppede med at drikke og ryge og begyndte at meditere og spise sundt, deriblandt masser af grød. I virkeligheden havde jeg en ret mærkelig hverdag som 20-årig. Jeg spillede bare sindssygt meget, kom ind på mgk (musikalsk grundkursus, red.) og året efter på musikkonservatoriet i London.

Men det er en utaknemmelig branche. Som musiker ved man aldrig, om man har et job næste dag, og i det hele taget var livet ikke sindssyg fedt i London. Det var en stressende by, jeg fik en kæreste i Danmark og oveni en skulderskade, så jeg ikke kunne spille så meget, som jeg gerne ville. Samtidig var London stedet, hvor min passion for grød blev stærkere og stærkere – og til sidst sagde jeg til mig selv: Nu tager du tilbage til Danmark og prøver noget nyt. Og så startede jeg Grød.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts