Sammenlagt har jeg kun spillet på min kontrabas i omkring fem timer. Jeg købte den af min gamle baslærer på nogenlunde det tidspunkt, hvor jeg startede Grød. Siden er den egentlig blevet til et symbol på drømmen om den musikkarriere, som stoppede. Det er en dualistisk følelse. Selv om jeg er enormt glad og stolt over at have skabt Grød, savner jeg samtidig fandeme også at spille.
Når vi havde musik i 1. klasse, var der aldrig nogen, der gad bassen. Den var kedelig og ikke så sej hos pigerne, så det var lidt tilfældigt, at jeg endte med instrumentet. Men lige siden har jeg været fuldstændig bidt af især den elektriske bas. Så da jeg efter gymnasiet stod jeg i et uddannelses- og fremtidsvakuum og ikke rigtigt vidste, hvad jeg skulle stille op, besluttede jeg mig for at gå all in på musikken. Jeg stoppede med at drikke og ryge og begyndte at meditere og spise sundt, deriblandt masser af grød. I virkeligheden havde jeg en ret mærkelig hverdag som 20-årig. Jeg spillede bare sindssygt meget, kom ind på mgk (musikalsk grundkursus, red.) og året efter på musikkonservatoriet i London.
