0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Rune Skyum-Nielsen: »Da jeg blev far, forstod jeg pludselig, hvad mine forældre søgte og fandt i stolen«

Rune Skyum-Nielsen følger helst ikke skabelonerne. I sin slædestol fra Børge Mogensen forsvinder han ind i nye verdener og skriver på fortællinger, leger med det gængse. Det fortæller den bogaktuelle forfatter og kulturskribent.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Rune Skyum-Nielsens slædestol og fodskammel fra Børge Mogensen er gået i arv i nogle generationer. Her holder han meget af at skrive og se fjernsyn. Men stolen har også lagt ryg til festligheder – blandt andet en kammerats fuldemandssyge og nogle, der forsøgte at være intime i den.

Design
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Design
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I en periode skrev jeg bedst om morgenen. Jeg stillede uret til klokken halv seks, satte mig i stolen med min pulverkaffe og tastede af sted, indtil verden vågnede omkring mig. Det er det, jeg kan i den stol. Forsvinde og gå i ét med mit tastatur.

Børge Mogensens slædestol stod i mit barndomshjem, og dengang opfattede jeg den lidt som en fjende. Hver gang min far eller mor sad i den, havde de alenetid med deres arbejde, og det fyldte, efter min smag, for meget. Alligevel tog jeg den med hjem, da jeg for 15 år siden fandt den opmagasineret. Det mørklilla betræk var fuldstændig mørnet, så jeg fik den ombetrukket med lyseblå uld, som var lige efter mit hoved dengang.

Lige så stille lagde jeg mærke til, at slædestolen og dens yderst bekvemme fodskammel overlevede de møbler, jeg ellers havde kastet mange penge efter. Blandt andet min Cappellini-sofa, som var særdeles hot i starten af 00’erne – men også temmelig forgængelig og ’natklubben NASA-agtig’. Den kunne simpelt hen ikke stå distancen mod det her symmetriske egetræsmøbel fra 1958. Slædestolen er ikke bare bedre at sidde i, den besidder også en helt anden eviggyldighed med sine enkle og tidløse designkvaliteter. Og så er den endda til at betale sig fra.

GÆLDER KUN I DAG: Få fuld digital adgang resten af året for kun 136 kr.

Køb nu

Annonce

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts