Der er få ting, der ser så triste ud som en natklub, der er ved at lukke. Rengøringslyset er tændt, bordene sejler i glemt sprut, dansegulvet er tomt, og dj’en har pakket sammen.
Det er som at stikke en nål i en ballon. Illusionen er brudt, og det er pludselig umuligt at forestille sig, at netop dette lokale få timer tidligere fungerede som en portal til ekstasen med kroppe i bevægelse og musikken som et fælles sprog (sammen med drinks, drugs og måske dresscode).
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
