Der er få ting, der ser så triste ud som en natklub, der er ved at lukke. Rengøringslyset er tændt, bordene sejler i glemt sprut, dansegulvet er tomt, og dj’en har pakket sammen.
Det er som at stikke en nål i en ballon. Illusionen er brudt, og det er pludselig umuligt at forestille sig, at netop dette lokale få timer tidligere fungerede som en portal til ekstasen med kroppe i bevægelse og musikken som et fælles sprog (sammen med drinks, drugs og måske dresscode).