0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Charlotte Serup: »Som keramiker er den allerstørste udfordring at få det til at løbe rundt«

Det er midt i processen, at Charlotte Serup føler sig allermest til stede. For mens hun leger og undersøger, hvad leret, formerne og glasurerne kan sammen, slipper hun restriktionerne.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Annika Byrde
Foto: Annika Byrde

Det kan være svært at leve af at være keramiker, så Charlotte Serup arbejder også som jordemoder. Men så snart hun kommer i gang med leret i sit værksted i Hellerup, glemmer hun alt om problemer og træthed.

Design
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Design
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jeg er vild med det her fag, fordi jeg ikke kan kontrollere det. Leret opfører sig, som det selv vil, og overrasker mig stadigvæk efter 30 år, når jeg eksperimenterer med formerne, dykker ned i brændingsteknikkerne og nørder glasurerne. Mine metoder er ret langsommelige, for jeg håndmodellerer alle formene og laver selv mine glasurer, som jeg maler på med en pensel. Det giver en styrke og malerisk skønhed i overfladen – og en kompleksitet, som jeg synes er interessant.

Der findes jo nok brugsgenstande ude i verden, så jeg skaber, fordi jeg ikke kan lade være. Lige siden håndarbejde og sløjd i folkeskolen har jeg elsket at forsvinde fuldstændig væk i teknikkerne, når jeg arbejder med mine hænder. Det er der, jeg leger. Der, jeg gør, hvad jeg har lyst til, får ideer, afprøver, reflekterer og får svar på nogle spørgsmål, jeg stiller til materialet. Når det lykkes, føler jeg mig lykkelig. Intet mindre. Lige så høj jeg kan være i processen, lige så tung, trist og ked af at det kan jeg også blive, hvis noget bare ikke virker, når det kommer ud af ovnen. Det er meget følsomt – og måske derfor, jeg føler mig så levende, når jeg står midt i det.

I en periode har jeg prøvet at gøre det nemmere for mig selv. Især når jeg har haft store ordrer til butikkerne, har jeg taget industrielle metoder i brug og for eksempel sprøjtet glasuren på i stedet for at male. Men det bliver for pænt – og jeg føler mig som en fabrik, når jeg står og masseproducerer. Jeg er så glad og taknemmelig for, at andre køber min keramik, men forretningerne tager cirka halvdelen af udsalgsprisen. Jeg ved ikke, hvad de andre keramikere gør, men jeg kan ikke være den eneste, der synes, det er en dårlig forretning. Det er altid et dilemma, men jeg har trukket mig mere og mere fra butikssalget på det seneste. Så kan jeg puste ud og finde ud af, hvad jeg nu skal udvikle.

Som keramiker er den allerstørste udfordring at få økonomien til at løbe rundt. Det har det været, lige siden jeg blev færdiguddannet, og derfor har jeg taget en ekstra uddannelse. I dag arbejder jeg også som jordemoder, og den faste indtægt gør, at jeg netop er fri til at fokusere på det, der er sjovt at lave. Det er to vidt forskellige verdener og nærmest to forskellige liv, men jeg har altid vidst, at det nok var den måde, jeg kunne klare mig på. Sådan er kompromiset nok – især når man er mor til fire og bor i et hus i hovedstaden.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts