Min far har været stofmisbruger, lige så længe jeg kan huske. Da jeg var barn, havde han den fulde forældremyndighed, så jeg har altid været vant til hans kriminelle baggrund, og hvad jeg nu ellers blev slæbt med til. Han klarede det, så godt han kunne, men der var da nogle mangler en gang imellem.
Sidste gang han røg i fængsel, skulle han finde på noget at fordrive tiden med. Han begyndte at arbejde med læder, som han så stolt viste frem, når vi kom på besøg, og der fik jeg lige så stille øjnene op for materialet. Da han blev løsladt, havde vi ikke meget kontakt, men kort efter blev han påkørt af en bil. Han fik knust hele sit venstre ben og måtte flytte ind hos os. På det tidspunkt havde jeg lige født mit andet barn, og vi fik det ritual at lave læder sammen om aftenerne, når pigerne var lagt i seng. Og pludselig gik der sport i det.
