Min far har været stofmisbruger, lige så længe jeg kan huske. Da jeg var barn, havde han den fulde forældremyndighed, så jeg har altid været vant til hans kriminelle baggrund, og hvad jeg nu ellers blev slæbt med til. Han klarede det, så godt han kunne, men der var da nogle mangler en gang imellem.
Sidste gang han røg i fængsel, skulle han finde på noget at fordrive tiden med. Han begyndte at arbejde med læder, som han så stolt viste frem, når vi kom på besøg, og der fik jeg lige så stille øjnene op for materialet. Da han blev løsladt, havde vi ikke meget kontakt, men kort efter blev han påkørt af en bil. Han fik knust hele sit venstre ben og måtte flytte ind hos os. På det tidspunkt havde jeg lige født mit andet barn, og vi fik det ritual at lave læder sammen om aftenerne, når pigerne var lagt i seng. Og pludselig gik der sport i det.
Det er halvandet år siden, og i dag snakker vi sammen hver evig eneste dag – og tit flere gange om dagen. Vi vender nye læderideer, teknikker, og han hjælper mig med at producere, når jeg har brug for det. Han har været clean i to år nu, og det gør meget for det forhold, vi har fået. Jeg har jo aldrig før oplevet den far, jeg har i dag, og derfor har jeg også opkaldt min virksomhed efter ham. I begyndelsen sad vi altid ved hobbybordet og lavede sjov med, at han var en læderfar. Læderet blev en ting, vi pludselig havde sammen, som vi aldrig rigtig har haft før.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
