Der er stort set ingen farver i ’Vejen hjem’. Syriens golde landskaber fylder lærredet med sand, hvor solen synes at viske nuancerne ud, så det bliver helt klaustrofobisk at følge danske Christian, der søger efter sin radikaliserede søn, som har sluttet sig til en jihadistisk milits i Syrien.
På den måde kan Charlotte Sielings film næsten minde om den komprimerede one location-genre, der har markeret sig stærkt i dansk film de seneste år med bl.a. ’Den skyldige’ (2018), ’Christian IV – Den sidste rejse’ (2018), ’Cutterhead’ (2019) og ’Vogter’ (2024). Og det er det, der gør den til en stærk oplevelse.
