Den prisvindende instruktør Mati Diop begyndte at lave film for at udfordre »den problematiske tanke om Vesten som verdens centrum«. Hendes kunstneriske projekt blev samtidig en dybt personlig rejse mod hendes eget ophav og et opgør med raceblindheden, fortæller hun.

»Det var som et slag i ansigtet«

Fransk-senegalesiske Mati Diop har medvirket som skuespiller i flere film og instrueret flere kortfilm, inden hun i 2019 debuterede med filmen 'Atlantics', der vandt juryens Grand Prix i Cannes. Sidste år vandt hun Guldbjørnen i Berlin for 'Dahomey'. Foto: Gabriella Angotti-jones/Ritzau Scanpix
Fransk-senegalesiske Mati Diop har medvirket som skuespiller i flere film og instrueret flere kortfilm, inden hun i 2019 debuterede med filmen 'Atlantics', der vandt juryens Grand Prix i Cannes. Sidste år vandt hun Guldbjørnen i Berlin for 'Dahomey'. Foto: Gabriella Angotti-jones/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Det første billede i Mati Diops film ’Dahomey’ viser Eiffeltårnet i Paris. Men ikke, som vi så mange gange før har set den storslåede jernkonstruktion på film.

I stedet ser vi små, lysende plastikkopier af vartegnet. Den slags, som gadesælgere, ofte migranter, sælger tusindvis af i storbyens gader og stræder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

Mest læste

    1

  1. USA har gang i et stort, militært eksperiment i Arktis

    2. 2

  2. »Der er jo ikke blåt flertal med Moderaterne længere«

    3. 3

  3. ’Den danske kvinde’ er et helt ekstremt samtidsportræt

    4. 4

  4. »Selv min pik er splittet mellem kulturer«

    5. 5

  5. Åbne altaner i 120 meters højde? God fornøjelse og husk sikkerhedslinen

    6. 6

  6. JD Vance var nok den eneste, der ikke grinte af hendes joke

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her