Da ’The Handmaid’s Tale’ var god, var vi hævet over dystopien. Nu, hvor den er dårlig, har vi mere end nogensinde brug for den. Eva Eistrup ser tilbage på otte år med serien, som virkeligheden har indhentet.

Før ramte hendes ord os på en legende måde. Nu rammer de os for alvor

Elisabeth Moss har leveret en decideret kraftpræstation i rollen som June Osborne. På godt og på ondt får man et intimt kendskab til hendes følelsesfulde ansigtsmimik i løbet af de nu seks sæsoner.   Foto: Max
Elisabeth Moss har leveret en decideret kraftpræstation i rollen som June Osborne. På godt og på ondt får man et intimt kendskab til hendes følelsesfulde ansigtsmimik i løbet af de nu seks sæsoner. Foto: Max
Lyt til artiklen

»Nu er jeg vågen i verden. Før sov jeg. Det er sådan, vi lader det ske. Da de slagtede kongressen, vågnede vi ikke. Da de skød skylden på terrorister og ophævede forfatningen, vågnede vi heller ikke op«.

Det er June Osbornes tanker, vi hører. Vi er i 3. episode i første sæson af ’The Handmaid’s Tale’, der havde premiere i april 2017 – ikke engang et halvt år inde i Donald Trumps første regeringsperiode.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her