’Påfuglen’ med den tyske undertitel ’Bin ich echt?’ (Er jeg ægte?) er et skarpslebent samtidsportræt, som dog i sidste ende savner bid som hos forbilledet Ulrich Seidl.

Instruktør er blevet sammenlignet med Ruben Östlund og Yorgos Lanthimos. Det holder ikke

Hvis det kniber med liv og kærlighed i den lækre lejlighed, er det måske en diskret lille hund, man står og mangler til at få designmøblerne til at krympe i betydning.  Foto: Another World Entertainment
Hvis det kniber med liv og kærlighed i den lækre lejlighed, er det måske en diskret lille hund, man står og mangler til at få designmøblerne til at krympe i betydning. Foto: Another World Entertainment
Lyt til artiklen

Med Michael Haneke og Ulrich Seidl som sine to ledestjerner har østrigsk film fået det sociale ubehag som sit altoverskyggende tema. Den form for socialt ubehag, som opstår i et samfund med rigide hierarkier og indgroede småborgerlige normer, som slet ikke kan rumme nutidens virkelighed i sine til bristepunktet udspilede lederhosen.

Før som nu gærer og bobler det i kulkælderen under den lækre villa i Fatter Freuds unheimliche fædreland. Måske har diskrepansen aldrig været mere bristefærdig, siden Robert Musil i mesterværket ’Manden uden egenskaber’ skildrede det store uvirkelighedskollaps, da det østrig-ungarske tusindårsrige sank i grus under Første Verdenskrig.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her