Den gyldne mandlige overkrops muskler er ekstreme. Som bakker og dale i et landskab bugter de sig fra den kraftige hals og ned til kanten af den synlige sorte herretrusse på plakaten for Andreas M. Dalsgaards film ’Afghan Muscles’. Plakaten med bodybuilderen Hamid Shirzais overkrop signalerer umiddelbart action.
Men ser man nøjere efter, har nogen manipuleret med hans hud. Afghanistans landkort er tegnet hen over kroppen som et signal om, at Andreas M. Dalsgaards film drejer sig om både manden og om mandlige traditioner i hans land.
Bodybuilding den største sport
»90 procent af mediernes nyheder fra Afghanistan handler om krig og ødelæggelse. De sidste 10 procent handler om kvindefrigørelse. Min film viser modbilleder til ting, vi allerede ved om Afghanistan. Det overrasker folk at se en film om bodybuilding derfra. Samtidig er bodybuilding faktisk den største sport blandt afghanske mænd«, siger Andreas M. Dalsgaard.
Den 27-årige instruktør er i Odense for at vise sin film for et dansk festivalpublikum. Efter at have taget en bachelorgrad i antropologi på universitetet i Århus og lært om film på Filmhøjskolen i Ebeltoft skal han nu i gang med sit tredje år på spillefilmslinjen på Den Danske Filmskole.
Det moderne, urbane Afghanistan
Det var på antropologistudiet, han blev optaget af Afghanistan. Og det blev han ikke udelukkende af landets krigshærgede og fattige tilstand i de seneste årtier. ’Afghan Muscles’ illustrerer et andet Afghanistan end det, man sædvanligvis ser i medierne.
Det er en film om det moderne, urbane Afghanistan, hvor ære, rigdom og forfængelighed er mandlige idealer, der har rødder tilbage til middelalderen eller endnu længere.
Sport og sminke
»Det er ingen tilfældighed, at netop bodybuilding er mændenes foretrukne sportsgren i Afghanistan. Talebanerne forbød afbildning af mennesker, men de var selv faste kunder hos fotograferne. Iført eyeliner under øjnene. De afghanske kvinder ser man ikke i bodybuildermiljøerne. Man ser mændene, og de ser på hinanden. Det er et samfund upåvirket af kvinder, og mænd har åbenlyst overtaget nogle feminine værdier«.
De afghanske mænd var metroseksuelle, længe inden begrebet blev opfundet i Vesten. Kriger- og sportsmentalitet går hånd i hånd med en udtalt forfængelighed, siger Andreas M. Dalsgaard, der har opholdt sig i landet i tre omgange eller i alt seks måneder.
Ære og rangorden
Hamid Shirzai blev hovedperson i hans film af to årsager, dels har han »et meget levende ansigt«, som instruktøren siger. Dels har han en livshistorie, der dokumenterer den stadig aktuelle væsentlighed af begreber som ære og rangorden inden for klaner:
»Hamids bror og onkel var med på det legendariske bodybuilderteam, der vandt medaljer ved de asiatiske mesterskaber engang. Men i 1992 blev holdet dræbt ved et flystyrt. Nu forsøger Hamid at genskabe familiens ære«.
Beundret bodybuilder
Hvis Hamid bliver ’Mister Kabul’ eller ’Mister Afghanistan’, har han genvundet den ære, familien tabte. Men efterhånden som flere og flere dopingstoffer og proteiner sælges i Afghanistan, skal man være mere og mere velbeslået for at forfølge sine ambitioner om at blive en beundret bodybuilder.
Hamid Shirzai er ikke velhavende. Han gør alt, han kan for at kontrollere sin krop, men hverken krig, fattigdom eller handel med muskelfremmende dopingstoffer er han herre over. I det lys er ’Afghan Muscles’ også en film om det moderne Afghanistans mandlige indbyggere.
Succes eller fiasko
Kan Hamid vinde eller ej? Det spørgsmål er den dramaturgiske fremdrift i filmen. Med Andreas M. Dalsgaards vilje.
»Det er genremæssigt en sportshistorie med de ned- og opture, der følger med. Filmen er ’Rocky goes Afghanistan’«.
Sylvester Stallone var bokser i rollen som ’Rocky’. Hamid bygger krop. Med den ene brækkede fod i skinne, en hvid ansigtskulør påvirket af den danske sommers regn, en baggrund som universitetsstuderende og nogle ikke iøjnefaldende trænede muskler ser Andreas M. Dalsgaard ikke ud til at have meget til fælles med sin films hovedperson.
Bad om penge
»Men jeg voksede op i Frederikshavn. Der er lige så mange centre for bodybuilding i Frederikshavn som i København. Så jeg havde det mandeideal tæt inde på livet«.
For to uger siden modtog Andreas M. Dalsgaard en mail fra Hamir Shirzai. Eller rettere: fra Hamirs bror. Selv taler Hamid ikke engelsk, så han havde bedt sin engelsktalende bror om at oversætte mailen, siger Andreas M. Dalsgaard:
»Hamid bad mig om penge for at få råd til at komme længere som bodybuilder. Det er en svær situation for en dokumentarist. Filmholdet og jeg har allerede hjulpet ham ved at give ham opmærksomhed. Men fattigdommen i Afghanistan har et helt andet omfang end i Danmark. Så jeg synes, det ville være etisk forkert ikke at hjælpe«.
fortsæt med at læse
