Lyt til artiklen
Ligesom den rigtige opera i slutningen af 1800-tallet fandt sin egen realisme, verismen, red hesteoperaen en lignende udvikling igennem i årene efter Anden Verdenskrig. Western blev alvorlige og voksne, de handlede ikke længere kun om myter og skabeloner. Tendensen var allerede tydelig med William A. Wellmans ’De døde ved daggry’ fra 1943, en gennemført sort-hvid western noir om tre mænd, som bliver uskyldigt lynchet af en hob halvhjernede hestedrenge.
Filmen er klaustrofobisk og mærkbart indspillet for små penge i studier på en litterær bestseller af Walter van Tilburg Clark og med manus af ingen ringere end en ung Arthur Miller. Det er klart, at verdenskrigen kastede sine frygtelige skygger over prærien og dens indbyggere.
