Irak-krigen trækker ud. Efterhånden har den varet så længe, at de seriøse film om den famøse krig også begynder at dukke op. I den udvikling fremstår Paul Haggis’ ’In The Valley of Elah’ som helt central. Filmens titel hentyder til den lokalitet, hvor David nedlagde Goliath med en stenslynge, men filmen udspiller sig hverken i Irak eller et andet sted i Mellemøsten. Krigen i Irak og dens ulykkelige følgevirkninger er så at sige flyttet med hjem til USA. Filmens drama udspiller sig omkring en ung hjemvendt soldats forsvinden. Kort efter hjemkomsten til en militærbase i USA er unge menig Deerfield pist væk. Er han død, deserteret eller noget helt tredje? Soldatens far, en solid patriot og tidligere sergent spillet af Tommy Lee Jones, vil gerne vide det. Men hæren er ikke meget for at komme Hank Deerfield i møde. Sammen med Brian De Palmas ’Redacted’ sørgede ’In The Valley of Elah’ i høj grad for at Irak-krigens konsekvenser for unge amerikanere blev et dominerende tema på sidste års filmfestival i Venedig. »Jeg håber, der kommer flere film om Irak. For det er jo noget, der virkelig optager os meget«, sagde instruktøren Paul Haggis, da han præsenterede sin første film siden oscar-vinderen ’Crash’. »Men det tager altså sin tid. Det tager 3-4 år at få en film helt færdig. Jeg begyndte på det her projekt i 2003. Dengang var det mildest talt ikke populært. På det tidspunkt havde krigen opbakning fra 80 % af amerikanerne. Både demokrater og republikanere mente, at vi burde støtte vores præsident og hans krig. Alle havde flag foran deres hus og på bilruderne. Stemningen var meget massiv«. En vred patriot »Men jeg véd, at andre også tumlede med projekter som mit. Vi havde pludselig en præsident, som fortalte os, at det var upatriotisk at sætte spørgsmålstegn ved hans politik. Den slags bryder vi os ikke om at få at vide«, fastslår Haggis. »I det hele taget er vi patrioter ikke vilde med at blive beskyldt for at være upatriotiske! Og jeg opfatter i høj grad mig selv som patriot. Der står i forfatningen, at vi skal sætte spørgsmålstegn ved autoriteterne, så det gør jeg. Vi amerikanere er ret gode til at pege fingre ad andre, når de opfører sig forkert, men vi er ikke særlig gode til at irettesætte os selv«, siger instruktøren, der faktisk blev født i Canada for 55 år siden. Hank Deerfield bliver spillet af Tommy Lee Jones, mens Susan Sarandon er hans kone og Charlize Theron spiller politiofficeren, der risikerer pelsen ved at forfølge sagen på trods af de militære myndigheders afvisende indstilling. Tommy Lee Jones blev Oscar-nomineret for sin rolle. Haggis har snakket med mange amerikanske soldater om deres rystende oplevelser i Irak. De vender hjem med nogle billeder på nethinden, som de ikke kan dele med nogen. Billeder af itusprængte kammerater, sønderlemmede børn og smadrede kvinder. Samtidig forbød man fra officiel amerikanske side medierne at vise levende billeder af kister, der indeholdt amerikanske soldater dræbt i Irak. Det er på en måde en kamp om billeder. Både dem man viser, og dem man ikke viser. Så længe den menige amerikaner ikke ser billeder af krigens forfærdelige omkostninger, er det lettere at opretholde støtten til krigen. »Jeg synes, vi har brug for at se disse fotografier af krigens ofre. Jeg vil se billederne af de døde og de sårede. Hvis vi kan lade vores soldater se det hver dag, så har vi brug for at gøre det samme«. Virkelige historier i en spillefilm »Disse unge mænd kommer hjem med forfærdelige, forfærdelige historier, og ingen vil høre på dem. Jeg begyndte at skrive manuskriptet, men der blev ved med at dukke nye soldater op med historier og ting, der skulle være anderledes«, fortæller Paul Haggis og understreger, at alle fortællingerne i hans spillefilm baserer sig på virkelige vidnesbyrd. »Og de fortsatte med at komme næsten lige indtil jeg var færdig med optagelserne. Men det har det været det værd. 9 ud af 10 soldater med erfaring fra Irak, der har set filmen, synes den er dækkende«, fortæller Haggis, der ikke mindst er rystet over den amerikanske hærs behandling af sine egne soldater. Unge mænd med post-traumatisk stress-syndrom bliver smidt i fængsel i stedet for at få hjælp. Og hvis man, som en ung elitesoldat forsøgte, hænger sig med et snørebånd i cellen, er det nok fordi man har haft et problem inden man kom i hæren og blev sendt til Irak. I den amerikanske hær har man p.t. den højeste selvmordsrate i 30 år. Og ifølge soldaterne er den eneste grund til at tallet ikke er meget større, at frivillige veteraner yder dem god hjælp og støtte. En brutal krig uden motivation »Min far var med i 2. Verdenskrig. Min farfar var med i 1. Verdenskrig. Tre gange gravede han sig ud af en smadret skyttegrav. Han var en hård gammel negl. Men også han fik problemer senere. Min far vil overhovedet ikke snakke om sine erfaringer fra krigen. Så krig er og bliver brutal. Men jeg tror denne her krig i Irak på nogle måder er særlig brutal. For det første fordi den foregår i byer. Der er altid civile indblandet. Skal man skride til handling ved man, at det er sandsynligt mange civile bliver dræbt. Vi har granater, der skyder durk igennem huse! Vi har bomber, der smadrer både målet og alt og alle indenfor en stor radius omkring det. Mænd, kvinder og børn. Alle disse mange civile dødsfald er noget, der virkelig plager og nager vores soldater. Der er altid civile ofre i en krig. Men der er mange i denne krig. Rigtig mange. Det er derfor vi ikke tæller dem«. »Og så er der motivationen. Den var ikke svær at finde i 2. Verdenskrig. Nazisterne skulle nedkæmpes og kz-lejrene åbnes. Japanerne havde angrebet os. Det var klart nok. Men hele er mere tåget i Irak«. Paul Haggis er ikke soldat, men han snakker som et maskingevær. Tilsyneladende skriver han i et tilsvarende tempo. Siden han tog springet fra tv-produktioner i 2000 har han med manuskripterne til sin egen Oscar-vinder ’Crash’, de to Clint Eastwood-film ’Flags of Our Fathers’ og ’Million Dollar Baby’ samt James Bond-filmen ’Casino Royale’ på rekordtid skrevet sig op til en af filmbranchens tunge drenge. Næste projekt kommer heller ikke til at gå stille af. Haggis har nemlig også skrevet manuskriptet til den næste James Bond-film ’Quantum of Solace’. Men her er skyderiet nok lidt mere for sjov end i ’In The Valley of Elah’.