Den verdensberømte filminstruktør Roman Polanski er blevet overflyttet til et hemmeligt sted, inden han bliver løsladt klokken 13 i dag.
Ifølge de schweiziske myndigheder sker det af »sikkerhedsgrunde og for personlig beskyttelse«, oplyser nyhedsbureauet AP.
Instruktøren har hidtil siddet fængslet i Zürich i Schweiz, men bliver nu løsladt efter at have betalt en kaution på 22 millioner kroner.
Frygter mediekaos
Fra i eftermiddag skifter instruktøren altså sin fængelscelle ud med en en eksklusiv alpehytte i Gstaad, hvor han skal fejre julen med sin familie.
Med til festlighederne er dog også en elektronisk fodlænke og konstant telefonovervågning.
Politiet i den lille by er klar til at standse trafikken og regulere adgangen til Polanskis nabolag, hvis pressen forstyrrer freden for meget, når Polanski ankommer senere.
LÆS ARTIKEL
Polanski flytter fra fængsel til alpeluksusUdleveringssagen mod Polanski har fået massiv medieopmærksomhed efter en gammel sex-sag kom op til overfladen igen, efter han blev anholdt i Schweiz den 26. september, da han var i landet for at modtage en filmpris.
Derfor forbereder myndighederne sig på, at Gstaad i dag bliver oversvømmet af pressefolk.
Seksuel omgang med mindreårig
Alpelandets domstole er ved at afgøre om instruktøren skal udleveres til afsoning i Los Angeles, som amerikanerne kræver. Polanski har holdt sig fra USA siden han for over 30 år siden var involveret i en sag, om seksuel omgang med en 13-årig pige.
LÆS ARTIKEL Er Polanski hævet over loven?
Instruktøren erklærede sig i sin tid skyldig, men satte sig på et fly til Frankrig inden han nåede at få en dom, der sandsynlighvis havde sendt ham i fængsel.




























