Fødselsdagstilbud: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Islandsk instruktør drikker helst i fred

Dagur Kári er inspireret af sin spanske instruktørkollega Luis Buñuels erindringsværk 'Mit sidste suk'. Her skriver Buñuel, at en bar skal være et kvindefrit rum, hvor mænd kan meditere i ensomhed.
Dagur Kári er inspireret af sin spanske instruktørkollega Luis Buñuels erindringsværk 'Mit sidste suk'. Her skriver Buñuel, at en bar skal være et kvindefrit rum, hvor mænd kan meditere i ensomhed.

Han er lille, robust og fuldskægget med viltert hår og et blik i øjnene, der minder om karaktererne i hans film. Lettere desorienterede mennesker eller outsidere, der samtidig besidder en tyngde, som ikke er helt til at sige hvor kommer fra. Man kunne let komme til at beskrive det som en indre ro, fordi de ligesom Kári selv virker milde, men der er nok nærmere tale om det modsatte.

LÆS ANMELDELSE Den ultimative værtshusfilm spiller med bodegamusklen

Káris karakterer befinder sig alle i former for eksistentielle kriser. Der er noget indre, personligt, der er ude af synk med den store historie eller de ydre sammenhænge, de indgår i.

Undvigere
Som Emil i afgangsfilmen ’Lost Weekend’, der efter en bytur vågner op på et hotelværelse, nærmest uden for tid og sted, og beslutter sig for at blive der. Som Noi i debutspillefilmen ’Nói Albínói’, der bare ikke passer ind i det lille islandske lokalsamfund og sender en diktafon i skole i stedet for selv at møde op.

Og dommeren i ’Voksne mennesker’, der forlader sin familie og tager på lufthavnshotel for at ryge og drikke i fred. Eller de to hovedpersoner i den premiereaktuelle ’Det gode hjerte’, barejeren Jacques og den hjemløse Lucas, der henholdsvis har isoleret sig på en lille bar og »uden for samfundet«. Alle undviger de på en eller anden vis. Hvis de bliver spurgt om noget, svarer de ofte i korte sætninger, som ikke fører samtalen videre.

142 kr. for resten af året

Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 48095752
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her