Lyden af en skrigende kvinde, der tortureres, er ikke rar at høre på. Den unge filmstuderende Angela (Ana Torrent) har svært ved at se på skærmen og den snuff-film (optagelser af virkelig tortur og mord), hun har fundet i researchen til sit speciale om ekstrem vold i film. Og faktisk er lyden endnu værre, når vi som publikum ikke ser scenerne, men i stedet kan aflæse gruen i Angelas ansigt, mens hun forfærdet kigger på den korte voldsfilm. Kun få glimt af indvolde ser vi, optaget gennem hendes skærmende fingre.
Et effektivt greb, der fylder scenen med suspense og et ægte ønske om ikke at se det, hun ser. Og dog. For meningen er, at vi skal pirres. Og blive bevidste om, at vi pirres. Fascinationen af snuff Med horrorfilmen ’Thesis’ fra 1996 ville den spanske instruktør Alejandro Amenábar nemlig stille spørgsmål ved publikums tiltagende lyst til at se ekstrem vold – og tv- og filmindustrien, der giver folket, hvad folket vil have.
