Det var på én gang fantastisk og skræmmende. Sådan husker den britiske skuespillerinde Ruth Sheen, der spiller Gerri i Mike Leighs seneste film, det telefonopkald, hun fik på en helt ualmindelig eftermiddag i London. I den anden ende af røret var Mike Leigh, og hans eneste spørgsmål var, om Ruth Sheen havde lyst til at være med i hans næste film. »Han sagde: Jeg kan ikke fortælle dig, hvad den kommer til at handle om, men det bliver sjovt«, husker Ruth Sheen. Der skulle ikke mange sekunders betænkningstid til, inden Mike Leigh fik et overbevisende ja, men når hun husker tilbage til den dag, havde hun ikke den ringeste anelse om, hvad hun egentlig havde meldt sig til. »Mike fortæller aldrig, hvad filmene handler om, inden man begynder at arbejde«. En stor manipulator I stedet fik Ruth Sheen udleveret et par linjers tekst, og ud fra den begyndte hun sammen med Mike Leigh at opfinde, improvisere og udbygge omkring 40 års historie for kvinden, der i Mike Leighs ’Another Year’ er blevet til den lykkeligt gifte terapeut Gerri, der sammen med sin mand Tom (spillet af Jim Broadbent) forsøger at tage sig af en omsorgskrævende omgangskreds i løbet af et år.

LÆS ANMELDELSEN Filmveteran skaber skønt drama om gammelt par

Da Ruth Sheen bliver spurgt om, hvor meget hun selv har bidraget med til Gerris personlighed, griner hun.

»Mike er meget, meget klog. Han får folk til at tro, at det er én selv, der har fundet på det meste, men i virkeligheden har han hele tiden siddet diskret og trukket i trådene og manipuleret situationen«, siger hun med respekt i stemmen. Respekt for den mand, hvis personinstruktion har tjent ham enorm anerkendelse i hele verden.

Soloinstruktion i månedsvis
Da Ruth Sheen forlader hotelværelset i London og giver plads til den britiske instruktør Mike Leigh, indtager han rummet med en selvfølgelighed, der ikke efterlader nogen plads til tvivl.

Han troner i en stol iført mørkegrå fløjlsbukser, bordeaux skjorte og en nobel grå blazerjakke, og han er ikke parat til at modtage noget som helst mærkat, som noget andet menneske kunne have lyst at sætte på ham, mens han sidder der og nipper til en kop te.

Han er ikke videre enig i Ruth Sheens udlægning af hans personinstruktion, da den bliver genfortalt for ham.

»Er jeg manipulerende? Næh. Det synes jeg bestemt ikke. Jeg forsøger bare at finde frem til sandheden i en situation. Jeg vil ikke kalde mig Gud, der skaber et univers, og jeg er heller ikke en videnskabsmand, der eksperimenterer. Jeg er en, der søger efter sandheden«, siger han med et blik, der leder tanken hen på en skolemester i færd med at irettesætte en elev.

At udfordre og opdage
Mike Leigh arbejdsmetoder gør hans film til noget helt særligt. De spirer fra en ide, et tableau og forvandler sig så til film gennem soloarbejde med de enkelte skuespillere, ofte i månedsvis, inden filmens figurer får lov til at improvisere sammen. Det vil ofte være første gang, skuespillerne møder hinanden.

Det er ud af disse improvisationer, filmen finder sin faste form.

»Det handler om at udfordre og opdage. Jeg går på mange måder igennem den samme proces som en mere traditionel historiefortæller: Man samler elementerne, og selvfølgelig manipulerer man disse elementer. Jeg træffer hele tiden valg, det er jo, hvad det vil sige at være kunstner eller kreativ i det hele taget: at træffe valg«, mener han.
»Der er meget improvisation, men det hele er et led i at skabe orden og arrangere elementerne. Jeg kunne være mere konventionel og sidde på en stol og skrive et manuskript, men jeg har valgt at flytte hele processen, fordi jeg mener, improvisering er bedre til at udforske situationer. Ved at gå scenerne igennem så mange gange med skuespillerne, kommer vi faktisk frem til noget meget præcist, selv om der måske ikke forelå et præcist manuskript fra starten«, siger Mike Leigh, der til tider kan undre sig lidt over, at hans arbejdsmetoder optager så mange.

»Det er jo ikke meget anderledes, end hvad man gjorde, inden der kom talefilm. Der kom man også med nogle helt enkle situationer, improviserede og tændte kameraet«, siger han.

Kræver fuld tillid
Men den britiske filminstruktør er godt klar over, at det er en metode, der kræver fuld tillid mellem instruktør og skuespillere.

»Det er klart, at når jeg beder nogen om at være med i et af mine projekter, så er de nødt til at stole på mig og stole på, at jeg har en plan for, hvad jeg vil. Men på den anden side er jeg jo også nødt til at stole på dem. Det går begge veje med den tillid, og indtil videre har det fungeret, fordi jeg tager dem med ud på et eventyr. Det kan godt være, at det er lidt farligt, og at man bliver meget udfordret på vejen, men det er også en berigende oplevelse«.

Og skal man arbejde med Mike Leigh, bliver det på den måde eller slet ikke.

»Jeg vil hellere lægge mig til at dø end at arbejde konventionelt«.

Pause mellem filmene
Ruth Sheen fortryder ikke, at hun sagde ja til at tage på eventyr med Mike Leigh, men hun er ikke sikker på, at hun lige med det samme ville være klar til en ny omgang.

»Jeg har aldrig arbejdet så hårdt i hele mit liv! Jeg ville elske at arbejde sammen med Mike igen, men jeg ville være meget glad for et mere afslappende projekt ind i mellem. Et af dem, hvor man får et manuskript udleveret og skal lære replikkerne udenad. Jeg tror simpelthen ikke, at jeg kunne holde til flere Mike Leigh-projekter i træk. Man skal lige have en pause«, siger hun med et grin.

I ’Another Year’ tager det midaldrende par Tom og Gerri sig ikke alene af deres kolonihave, men også af den fraskilte og ensomme Mary, der flirter uhæmmet med parrets voksne søn.

Der er en fortvivlet bror til Tom i baggrunden og en fortabt enkemand, der leder efter kærlighed. Alle samler de sig om det lykkeligt gifte par, der forsøger at nære de trængende eksistenser og passe deres egen familie efter bedste evne. »Jeg arbejder ikke med humor« Skal Mike Leigh selv karakterisere ’Another Year’ som film, er temaerne mange. »Det er en af mine sædvanlige film, der handler om det forhold, vi har til familien, om sorg og glæde, om at være sammen og om at være ensom. Og om at blive ældre. Jeg havde brug for lave en film, der viser, at selv om vi bliver ældre, mister vi ikke vores interesse i livet. Det, der betyder noget i denne sammenhæng, er, at folk går fra filmen med noget at spekulere over. Noget, der betyder noget. Hvis de gør det, har filmen i mine øjne fungeret«. Mike Leigh er en modsætningsfyldt mand. Eksempelvis er der ikke noget enkelt svar på spørgsmålet, om han selv føler sig klogere og mere erfaren med alderen. »Livet bliver på en måde både enklere og mere kompliceret, efterhånden som man bliver ældre. Klarere, men også mere komplekst«. Af samme grund har han heller ikke meget tilovers til folk, der gerne vil sætte ham i bås som en humoristisk filminstruktør. »Jeg arbejder ikke med humor, og jeg mener personligt, at folk, der overhovedet bruger ordet, formentlig ikke har meget af den. Jeg forsøger at skildre livet. Nogle gange er det komisk, andre gange tragisk. Jeg er ikke komiker eller dramatiker. Jeg er humanist, hvis jeg overhovedet er noget«. Et højdepunkt