'Another Year’ er årgangs-Mike Leigh. Så kort kan det siges. Kendere af Mike Leigh vil nikke anerkendende og straks tænke på så fremragende film som ’Life Is Sweet’, ’Hemmeligheder & løgne’ og ’All Or Nothing’. ’Another Year’ er klassisk Leigh og alligevel både noget velkendt og noget nyt. Den 67-årige englænder zoomer i sin nye film ind på helt almindelige mennesker, der ikke længere er helt unge, men er blevet midaldrende.
Menneskeklogskab og humor
ngeniøren Tom og psykologen Gerri er ganske veltilfredse med livet og hinanden. De hygger sig i nyttehaven, laver god mad og nyder hinandens ironiske selskab. De passer med interesse deres arbejde uden at lade sig opsluge af det. Altså ikke ligefrem dynamit til en eksplosiv biograffilm!
Hvordan gør Mike Leigh så dette til et skønt stykke dramatik, hvor man kun meget nødigt slipper Tom og Gerris selskab efter mere end to timer?
Det korte svar lyder, at Mike Leigh som altid fortæller med menneskeklogskab, humor og sublim sans for skuespillernes individuelle udtryk. Man kommer til at interessere sig for personerne på en helt særlig autentisk måde.
Tom og Gerri er tilfredse med deres liv sammen. Men de er hverken selvtilfredse eller selvgode. Gradvis åbenbarer filmen, at det gode liv, er noget, de har valgt sammen og sammen arbejder på at vedligeholde. De har valgt at være gode for hinanden.
De fire årstider Tom er undsluppet et trist og udsigtsløst proletarmiljø i det nordlige England. Sammen med Gerri har han i modsætning til sin ældre bror Ronnie fået øjnene op for verden. Tom har rejst og fået åbnet sindet. Tom og Gerri interesserer sig for deres voksne søn uden at sidde på ham. Deres hjem er deres venners tilflugtssted. De bekymrer sig om verdens gang uden at lade sig slå ud. I nyttehaven får de ting til at gro. De prøver bogstavelig talt at leve livet med grønne fingre.
